• pic 1
  • pic 2
  • pic 3
  • pic 4
  • pic 10
  • pic 5
  • pic 6
  • pic 7
  • pic 12
  • pic 8
  • pic 13

Statements

Se dig selv fra oven

Testimonial: Helle C. Nærø, Strategisk Planner, Jyske Bank

- Det kan nok bedst karakteriseres som en ud-ad-kroppen-oplevelse! Matchrace handler om at se sig selv fra oven og om at vinde over sig selv. Man kravler nærmest bogstaveligt talt ombord og tænker: ”Ok. Det her skal nok gå!”. Men inden, man får set sig om, så farer man rundt på sine kontorknæ og gør faktisk det, man skal gøre, og det er en kæmpe tilfredsstillelse! Det er ret unikt i forhold til andre sportsgrene som fx at stå på ski, hvor der går flere dage, før man føler, man kan. Her, der gør man det bare! Så uanset hvor man havner i forhold til mållinjen og de andre både, så lærer man en masse om sig selv og sine reaktionsmønstre.

100% tilstedeværelse

 - En del af det, man lærer, er også, at multitasking ikke holder! Man er nødt til at være 100% til stede i nuet og fokusere på lige præcis den opgave, man er sat til. Man skal holde fast i strategien og de aftaler, man har indgået med resten af holdet, for ellers gør den hurtige sejlads og bådens følsomhed, at resultatet ikke bliver, som man havde forventet. Der er simpelt hen kontant afregning! Så det handler rigtig meget om tillid, samarbejde og kommunikation! Det er ren ledelse, det her!

Rollerne overrasker

- Det, der for mig at se nok er det allermest spændende og interessante ved matchrace er det menneskelige aspekt. Man kan lære rigtig meget om sig selv og blive ret skarp på sine egne reaktionsmønstre. Hvad sker der fx, når jeg bliver presset? Skipperen på båden kan undervejs hjælpe en til at reflektere over det, der sker, ved fx at spørge: ”Hvad er det, der sker, når du står og råber, og ingen af de andre reagerer?”. Og det kan man så tænke endnu mere over, når man kommer hjem. Folk vælger ret intuitivt, hvad det er for en rolle, de mener, de selv vil være bedst til på holdet. Det viser sig nogle gange ikke at holde stik. Samtidig er der også noget ekstremt interessant ved at iscenesætte en rollefordeling. Som fx at sætte chefen i baggrunden, mens ’den grå mus’ sættes til at lede. For teamet kan det være spændende at se, hvad der sker, og det kan være med til at se både dig selv og de andre i et helt nyt lys.

Det skal prøves!

- Det er bare vildt fedt! Oplevelsen af at være tæt på naturen og tæt på sig selv, holdånden og dét at være 100% koncentreret om en opgave og til stede i nu’et. Det er sjovt og vildt og noget, jeg aldrig glemmer!

 

_____________________________________________________________________________________

Fokus på dig og din rolle

Testimonial: Jette Bjerrum; Formand, Erhvervskvinder i Aalborg og Skipper, bjerrumcompany

Realistisk ramme

- Nogle gange skal man afkoble sig fra det arbejdsliv og de – ofte politiske - sammenhænge, man normalt indgår i. Og det kan være svært at finde teambuildingskurser, der lever op til og især spiller sammen med de reelle forretningsmæssige kompetencer, der anvendes i det daglige. Jeg interesserer mig for ledelse, strategi og kommercialisering og er et konkurrencemenneske. Jeg synes, det er spændende at sammensætte et team og være med til at sætte kursen og fordele de roller, en opgave byder på og så nå et optimalt set-up for at kunne komme godt i mål. Og det er netop det, man får mulighed for at prøve i en helt anden sammenhæng, når man sejler matchrace. Sammenlignet med teambuildingskurser, hvor man fx skal bygge en bro over en sø i mørke, som jeg tidligere har været med til, så er matchrace en noget mere  realistisk og særdeles brugbar ramme. Matchrace er et rigtig godt redskab til at styrke sit fokus på og sin bevidsthed om, hvordan man selv agerer, hvordan det hænger sammen med resten af holdet, hvad det betyder for ens stærke og svage sider og de resultater, der kommer ud af anstrengelserne.

Rollerne frem i lyset

- Når man deltager som et team, er matchrace en særdeles givtig øvelse, fordi det handler om en klar plan, eller strategi om du vil, aftaler og fælles accept, instruktioner og planlægning – kort og godt ledelse! Man bliver meget bevidst om hvilke roller, man har i forhold til hinanden og bevidst eller ubevidst påtager sig, og  om hvem der fx har et internt hhv. eksternt fokus. Det, som jeg oplevede, var, at rollerne i båden hurtigt faldt på plads. Så hvis man fx er leder, så vil lederopgaverne meget naturligt flyde i ens retning, når man står ude i båden i kampens hede. Desuden får man ret godt styr på, hvor hinandens grænser går, og hvad man kan ”slippe af sted med”. Fx fandt vi ud af, at vi godt kunne råbe lidt ad hinanden i pressede situationer, uden at vi af den grund var uvenner bagefter.  Vi blev rystet rigtig godt sammen og fik også grinet rigtig meget.

Vildt sjovt og tankevækkende!

- Da vi gik i land, var vi fuldkommen oppe at køre! Det var SÅ sjovt! Vi var bare i fantastisk godt humør og havde gjort noget, som vi ikke troede, vi kunne, men som vi – ved at bruge de værktøjer, vi bruger til daglig i arbejdslivet -  plus diverse solide instruktioner fra en skipper - bare kunne! Og så er det selvfølgelig spændende at møde en masse andre mennesker, som i situationen er ligeså interesserede i at sejle sejlbåd, som vi blev.

Aldrig i fare, bange eller bekymret

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle sejle matchrace, for jeg turde egentlig ikke. Men jeg var aldrig i fare, bange eller bekymret – overhovedet! Der var så megen instruktion og så megen tillid hele vejen rundt, at det slet ikke var i mit hoved, at det kunne gå galt. Desuden havde vi det rigtige tøj på, vi havde redningsveste, der var  uddannet personale alle steder og redningsbåde i vandet. Helt igennem en super professionel oplevelse, hvor arrangørerne var ekstremt engagerede, meget til stede og havde øje for den enkelte deltager.

Und dig selv at prøve det!

- Jeg kan uden at blinke sige, at skulle du sidde med den mindste tvivl om, hvorvidt du skal deltage i et matchrace-arrangement, så und dig selv at lade tvivlen komme dig til gode. Drop tvivlen og kast dig ud i det, for du vil bestemt ikke fortryde det! Det eneste jeg mangler nu, er en mulighed for at fortsætte, hvor vi slap.

 

_____________________________________________________________________________________

 

MCH_Messecenter_Herning_CMYK    

Vil blot give dig lidt feedback på vores arrangement hos Jer i går!

Først og fremmest - VERDENS KLASSE ARRANGEMENT!!!!!!!! og det er ikke noget,
jeg bare siger, fordi jeg var på vinder båden - Men det hjælper jo altid :o)

Det er uden tvivl det mest suveræne arrangement, vi har lavet for medarbejderne - og vi
har altså prøvet lidt af hvert - vi er trods alt selv en del af oplevelseindustrien!

Vi blev taget rigtig godt imod. Super professionelt - men stadig nede på jorden med
nærvær, et skævt smil og friske på at tage udfordringen op med 23 kampklædte
MCH’ere!

Alle deltagere var topmotiverede og klar på opgaven - der var ikke en eneste negativ
kommentar til arrangementet. På vej hjem og her efterfølgende har vi modtaget en overvældende
positiv respons fra alle involverede.

Et matchrace er unikt, fordi alle automatisk deltager og føler de er en del af holdet. Der
er ikke nogen, der kan “gemme sig i flokken”, og derved er alle med til at bidrage til et
fælles projekt, hvor målet er tydeligt. Nemt at gå til, så alle kunne deltage uanset højde,
drøjde, alder og fysik.

Op med armene over hovedet og stor ros til JER!

Jesper Vesterby Høy
Team Formland

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Graintec   

Det blev i ordets bogstaveligste forstand en rigtig god dag! En dag, der vil blive talt om længe... Og udbyttet er storslående!

Vi hyggede os gevaldigt; fik energi på den positive måde; vi blev udfordret på team arbejde
og ikke mindst fik konstruktiv tilbagemelding på vores evner til at efterleve vores
værdisæt.

På vegne af hele Graintec holdet – Tak for et særdeles godt og veludført arrangement!

Niels Pedersen
Adm. Direktør

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vikan   

Tak for et alle tiders arrangement i torsdags. Vi havde alle en god oplevelse, som
jeg er sikker på, at der bliver snakket om længe.

Match-racet blev evalueret og på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, blev det
gennemsnitlige resultat 4,87.

I de 6 år, hvor denne gruppe mennesker har mødtes, kan jeg ikke erindre, at et
socialt arrangement har scoret så højt.

Endnu en gang tak for et yderst professionelt og lærerigt arrangement.

Jeg vil ikke udelukke, at vi retter henvendelse til jer igen omkring et lignende
arrangement.

Jesper Brask
Salgschef

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
lindberg20optik20logo   

Jeg havde fornøjelsen at deltage i LINDBERGs arrangement hos TMC i sidste uge og
vil herigennem rette en stor tak til jer alle og især til coachen på den “italienske” båd.

Han var en stor hjælp og det er ikke hans skyld, vi havnede på en 8. plads. Set i bakspejlet,
skulle jeg nok have taget mig af storsejlsskødet og taget mere højde for den nordgående
strømmen hvad, så lærte jeg det!

Endnu engang tak for en super dag!

Bjørn Melhus
Agent Nordvest-Italien

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Electrolux   

Tusind tak for en suveræn god formiddag i går. Det var et rigtig godt arrangement,
I havde fået lavet - og sikke en oplevelse det var at prøve at sejle matchrace.

Anne Mette Hildebrand
HR Assistant

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dong_logosmall   

Tak for superarrangement i torsdags - Fantastisk heldige var vi jo med vejret (vi takker
de nordiske guder). Endnu mere fantastisk heldige var vi med jeres ledelse af slagets
gang.

Helt fantastisk, at I fik indhentet den forsinkelse, der var opstået i løbet af dagen (og sådan
er det jo ofte) så det kun blev et tidsmæssigt meget lille og ubetydeligt skred i tiden.
Det var vi meget imponerede over. Og det havde jeg ikke troet. Men det viser jo bare,
hvor professionelle I er.

Tak for godt samarbejde hele vejen igennem - bare dejligt.

Vores kunder har givet os nogle fantastisk gode tilbagemeldinger og brugt ord som:
extrem og fantastisk hele vejen igennem. Alle havde bare en vidunderlig dag. Selv dem
der faldt i vandet.

Så tak for det gutter - vi kommer igen.

De bedste hilsner fra os i DONG Energy Markets

Eva Dimpker
Market Trading

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
teknos   

Jeg vil lige give dig min tilbagemelding på arrangementet i Middelfart igår.

De to foredragsholdere gjorde det vældig godt og indlæggene havde en passende længde
og linkede meget godt op til det, vi var kommet for: "Matchrace". Meget stor ros til alle
der var involveret i matchrace-forløbet. Det fungerede bare perfekt det hele.

Selve oplevelsen på vandet var fantastisk. Det var vildt sjovt, vildt hårdt og alt-i-alt en
oplevelse, jeg vil huske.

Arbejde i teams, stole på hinanden, naturoplevelsen, du-kan-hvad-du-vil (selvom vi tabte
med en bådspids) og meget mere er, hvad jeg fik ud af sådan en tur - ja, så er der også
lige de blå pletter og ømme ben.

Min begejstring for matchrace vil jeg prøve at formidle videre, således at vi på et tidspunkt
kan gennemføre et lignende arrangement for alle medarbejdere eller udvalgte
grupper af medarbejdere på Teknos.

Åse Callesen
HR-Manager

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
MTH_cen_RGB 

Tak for en rigtig sjov og spændende dag hos jer, jeg er meget imponeret over jeres unge
mandskab, som i den grad brænder for sejlsporten.

Som du måske allerede ved, så måtte jeg en tur i vandet, så jeres statistik med en i vandet
hver anden gang holder ikke helt.

Til trods for den våde omgang syntes jeg, det var rigtig spændende og har mod på mere
sejlsport.

Der er en del som, selv her tirsdag, stadig har lidt blå mærker og humper lidt, men alle
fortæller gerne om turen og med stort smil på læben kommer med detaljer fra sejladsen.

Jeg har selv inkasseret det største blå mærke nogensinde, men det skyldtes, at der var to
rigtig stærke mænd, som trak mig op i gummibåden.

Tak for et sjovt og spændende arrangement, som jeg varmt vil anbefale til andre.

Jette Nielsen
Sekretær

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Båd-samarbejds-partnere

  • dong
  • dinex
  • sparekassen midtjylland
  • aa rsleff
  • AHI Logo
  • hindsgavlslot
  • jyskebank
  • p christensen
  • soenderborg
  • Bunker Holding_logo_-_fritlagt_hvidt
Find us on Facebook