• pic 1
  • pic 2
  • pic 3
  • pic 4
  • pic 10
  • pic 5
  • pic 6
  • pic 7
  • pic 12
  • pic 8
  • pic 13

Nyheder

Nyt bookingsystem

on Tuesday, 06 April 2010. Posted in Nyheder

Match Racing Denmark har fået nyt bookingsystem. Systemet er sat op til at kunne klare booking i alle havne - og for alle både.

Det vil sige, at ALLE brugere af MRD-både, SKAL booke igennem dette system. Bookingsystemet findes via linket på vores hjemmeside eller direkte ved www.mrdbooking.dk

I første omgang er du meget velkommen til at kontakte en MRD-ansat, for at blive guidet igennem bookingsystemets funktioner.

Rigtig god fornøjelse og god sæson!

Præsentationsflash (test)

on Wednesday, 10 March 2010. Posted in Nyheder

{swf;http://mrd.gridspinners.net/DSS.swf}

Match28 får klasseklub

on Wednesday, 03 March 2010. Posted in Nyheder

(artikel klippet fra www.baadmagasinet.dk af Joakim Rechnitzer)

Ny spændende sejladsserie i match28 er på vej. Kølbåden får også en ny og mindre standardspiler. Se også prisen.

match28-feltet i Danmark er nu blevet så stort at der er behov for en specialklub under Dansk Sejlunion der skal virke som klasseorganisation. Siden Jesper Bank, Victor Greulich, Jesper Skouenborg og Tage Jensen i 2005 lancerede deres 28 fods klassebåd er der bygget 27 eksemplarer. Nr. 28 er lige nu klar til at blive samlet.

”Formålet for klubben er blandt andet at arrangere spændende kapsejladser som vores nye match28 Cup. Vi skal også sikre at bådene forbliver ensartede i forhold til klassereglerne. Og så går vi efter at afholde et DM allerede i år,” forklarer match28-klubbens formand Victor Greulich til Bådmagasinet.

Mød op til kapsejlads uden båd
Det er ikke altid nemt at få tid, båd og sted til at gå op i en højere enhed. I match28-klassen bliver der i år arrangeret en ny type kapsejlads herhjemme. Over sæsonen bliver der sejlet en dags stævner, hvor man via en ranglistesystem udtager de 16 bedste skippere til finalen. Finalen bliver sejlet i Skovshoved den 23.-24. oktober.

”Vi har allerede fået positive tilbagemeldinger på konceptet der gør det muligt at have dobbelt så mange besætninger som både, da vi sejler efter et flightskema som i matchrace,” fortæller Victor Greulich.

Det koster en match28
En ny match28 klassebåd Match Club Race/Sejlerskole version koster 440.000 kr. ”race” klar ab værft. Prisen er inklusive Club Racing North Sejl: 1 storsejl, 1 Match Race fok 2 medium, 1 Heavy fok samt Match Race spiler, Selden stående og løbende rig samt dæk og skødeblokke samt skøder, fortøjninger og fendere.

Hempel bundmaling i henhold til klassereglerne er standard således, at båden er kapsejladsklar når den er søsat og tilrigget.

Ekstra udstyr kan tilkøbes: Grand Prix sejl pakke: en Fok 1 (max light) samt en Spiler max i alt kr. 32.500

Klubben på plads

Den nye match28 klub blev stiftet på en generalforsamling den 27. februar med 22 stemmer til stede. Den valgte bestyrelse konstituerede sig efterfølgende som følger:

Formand Victor Greulich Skovshoved Team Sejlsport
Næstformand Jens Henrik Lund Match Racing Denmark
Medlem Michael Bernfeldt Vallensbæk Sejlklub
Medlem Jens Trædmark Jensen Næstved Sejlklub
Medlem Peter Rud Gylden Skovshoved Sejlklub

velkommen til MRD

on Friday, 29 January 2010. Posted in Nyheder

Grundlæggende kapsejladsskole 2010

on Wednesday, 27 January 2010. Posted in Nyheder

Trods is i havnen, så er forberedelserne til sæsonen 2010 i fuld gang - husk tilmelding til den nye kapsejladskole!

3

Konceptet udbydes af Sejlerskolen i Middelfart Sejlklub i et tæt samarbejde med Match Racing Denmark (MRD)

 -     Vi er et fast team på hver båd (Match 28) - tilmelding sker individuelt, hvorefter der vil være holdindeling.
-      Vi sejler onsdag aften
-      Vi sejler med på Middelfart Sejlklubs "onsdags kapsejladsbane"
-      Vi har en MRD instruktør ombord
-      Vi deltager i det sociale fællesskab efter sejladserne i klubhuset

 Indhold

-      Håndtering og optimering af positionerne om bord
-      Grundlæggende kapsejladsregler
-      Kendskab til strategi og taktik i starten og på kapsejladsbanen
-      Sikkerhed til søs
-      Trim af sejl
-      Overblik ved tæt sejlads

 Forudsætninger for deltagelse

Du skal være (mindst) B medlem af Middelfart Sejlklub.
Du betaler kr. 3.000,- for 17 aftenkapsejladser med MRD instruktør ombord.

Startgebyr og instruktør for 2 fællessejladser i Skærbæk og Brandsø Rundt, er ekstra betaling.

Vi mødes til introduktionsaften d.14. april kl.18.30 i klubhuset.

Senest tilmelding onsdag d.17 marts - max 8 deltagere, først til mølle!.

 

Kontakt ansvarlig

Jess Anderson

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

tlf.: 24438897

Team Saxo Bank teambuilder via matchrace

on Monday, 11 January 2010. Posted in Nyheder

Team_CSC_Saxobank_826
Bjarne Riis og Team Saxo Bank med B. S. Christiansen i spidsen har flere gange brugt matchrace som et vigtigt led i holdets årlige teambuildingstur.

Team_CSC_Saxobank_211
Verdensmesteren i enkeltstart, Fabian Cancellara, forklarer holdkammeraterne om storskødets funktion

Team_CSC_Saxobank_494
Holdejer, Bjarne Riis, giver dessiner til besætningen

Team_CSC_Saxobank_524
Her er det den danske Tour de France rytter, Chris Anker Sørensen, der slider

Team_CSC_Saxobank_990

B.S. Christiansen evaluerer med holdet efter dagens sejladser

 

Match Racing Denmark er alsidigt brugt af såvel danske som udenlandske virksomheder til at fremme teamets kommunikation, styrke samarbejdet, udvikle ledergrupper, produktlanceringer og meget andet.

I kolonnen til venstre findes deltajerede eksempler på Match Racing Denmarks forskellige virksomhedsarrangementer. Alle arrangementer tilpasses den enkelte virksomheds behov.

Kontakt  vores salgsansvarlig, Charlotte Pedersen, for en uforpligtende samtale om de mange muligheder

Telefon: +45 2443 9242
Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

MRD reflekterer

on Tuesday, 05 January 2010. Posted in Nyheder

EMfirstraces 024

Match Racing Denmark kan se tilbage på 2009 at have taget det første store spadestik i visionen om at blive Verdens Bedste Matchracecenter.

Afhvikling af EM for både mænd og kvinder i august 2009 var det største matchracestævne der nogensinde er blevet afholdt. Trods meget let vind i Middelfart lykkedes det at få gennemført mere end 175 sejladser på fire dage.

Omgivelserne på Hindsgavl Slot, der var officielt "EM-hotel", satte standarden for begivenhederne. Middelfart Marina summede af liv og målsætningen med 10.000 besøgende over de fire dage blev nået.

EM i matchrace satte med flot dækning i både lokale, nationale og internationale medier i den grad Match Racing Denmark på verdenskortet. Læs følgende links for at se, hvad de udenlandske medier blandt andet skrev...

http://www.sailing.org/news/29133.php

http://www.sailing.org/news/29167.php

http://www.sail-world.com/europe/index.cfm?SEID=0&Nid=59778&SRCID=0&ntid=88&tickeruid=0&tickerCID=0

http://www.sail-world.com/europe/EUROSAF-European-Match-Racing-Championship-2009/59880

http://www.sail-world.com/europe/European-Match-Racing-Championship---Delayed-start/59917

http://www.sail-world.com/europe/EUROSAF-European-Match-Racing-Championship---Middelfart/59964

http://www.sail-world.com/europe/EUROSAF-European-Match-Racing-Championship---Pressure-on/59989

http://www.sail-world.com/europe/EUROSAF-European-Match-Racing-Championships---Winners/60031

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=58306

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=58490

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=58609

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=58631

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=58661

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=58672

http://www.yachtsandyachting.com/news/?article=148000

http://www.yachtsandyachting.com/news/?article=148019

http://www.yachtsandyachting.com/news/?article=148067

Matchracecenteret i Middelfart ændrer profil

on Friday, 13 November 2009. Posted in Nyheder

Matchracecenteret i Middelfart har siden dets start med Trekantområdets Matchrace Center i 1995 taget kvanteskridt og sat sig selv på såvel landkortet og verdenskortet indenfor sejlsport og matchrace. Matchracecenteret er siden 1995 vokset fra to til sytten matchracere og fra tre til seks medlemsklubber der strækker sig fra Sønderborg til Horsens. Med denne markante udvidelse langt ud over trekantområdets grænser har tiden været inde til at opdatere matchracecenterets profil.

Navneskift
Med en flåde af 17 matchracere fordelt på fem medlemsklubber, syv fuldtidsansatte og 7.000 mennesker på vandet i 2008 ligger verdens største matchracecenter i Middelfart.  Matchracecenteret specialiserer sig i to hovedområder, Sport og Event.
Eventafdelingen laver eventsejladser med virksomheder der bruger bådene som kommunikations- og samarbejdsredskab.
Sportsafdelinger afvikler stævner, træning og masser af sejlsportsfremmende aktiviteter for både danske og udenlandske sejlere.

Internationaliseringen og udvidelsen af medlemsklubber der strækker sig udover trekantområdets grænser har nødvendiggjort et navneskift. Et nyt navn der appellerer til hele Danmark, udenlandske virksomhedskunder og den internationale matchraceverden.

Matchracecenteret, der startede som Trekantområdets Matchrace Center, hedder i dag Match Racing Denmark. Navnet har af praktiske årsager allerede været brugt gennem hele 2009 – men den officielle udmelding har været henholdt til, at hele den nye profil nu er udarbejdet.

Nyt logo og ny hjemmeside
I forlængelse af navneskiftet er også profilen ud af til blevet opdateret. Et nyt og mere tidssvarende logo er blevet lavet og Match Racing Denmark har skiftet hjemmesideplatform. Den kan findes på www.m-r-d.dk.

”Både hjemmeside, logo og vores virksomhedsprofil er blevet afstemt, så den nu rummer alt det Match Racing Denmark står for - og det er allerede blevet rigtigt godt modtaget”, udtaler kommunikationsansvarlig, Jess Anderson.

”Vores visioner er at blive Danmarks Mest Værdiskabende Teambuildingcenter og Verdens Bedste Matchracecenter – og det skal kunne afspejles i vores profil ud af til”, forklarer Jess Anderson.

Speederen i bund
Match Racing Denmark skal nu bruge vinteren på at planlægge alle aktiviteter i 2010 og til at vedligeholde den store flåde af matchracere, gummibåde og dommerbåd. I marts måned blev Lars ”Lange” Christensen ansat til at varetage den store opgave omkring bådvedligehold.

Salgsafdelingen er blevet styrket med to nye ansatte efter den tidligere salgsansvarlige, Linda Fuglsang, har opsagt sin stilling for at rejse med familien til Italien. Charlotte Pedersen er blevet salgsansvarlig og Lykke Juhl er blevet ansat som koordinator.

”I denne tid kan man enten vælge at træde på bremsen, eller man kan træde på speederen - vi træder på speederen!”, fortæller direktør i Match Racing Denmark, Jens Henrik Lund.

”Match Racing Denmark har årligt mere end 4.000 erhvervskunder der bruger vores produkt som samarbejds- og kommunikationsredskab - og rigtig mange af vores kunder vælger at komme igen. Vi har et produkt der er helt unikt og kan overføres både direkte og indirekte til dagligdagen i en virksomhed. Derfor ser vi også meget positivt på fremtiden”, slutter Jens Henrik Lund.

 

Sæsonen lakker mod enden

on Monday, 09 November 2009. Posted in Nyheder

Match Racing Denmark har igen i 2009 løftet baren for dansk matchrace. Verdens største matchracestævne blev afhviklet i Middelfart i august, hvor europamesterne i både Open class og Women class blev fundet. Trods mangle på vind blev mere end 175 sejladser gennemført ud for stenmolen på Middelfart Marina.

Ud over EM har Match Racing Denmark også afhvilket flere andre succesfulde aktiviteter:

- Practice Cup
- European Qualifier
- Danish Open Qualifier
- Oxbridge on Alsund
- Firma DM kvalifikation
-  Youth Practice Camp
- Danish Youth Match Race Nationals (Ungdoms DM)
- Danish Match Race Nationals (DM)
- MRD Eventmesterskab 2009

Henover vinteren vil Match Racing Denmark arbejde hårdt på at få fastlagt programmet for næste års aktiviteter. Målsætningen om at blive verdens bedste matchracecenter betyder, at der på intet tidspunkt er tid til at hvile på laurbærene.

Match Racing Denmark ser frem mod sæsonen 2010 med tanke om at kunne præsentere fantastiske rammer for både danske såvel som udenlandske sejlere.

 

DM i matchrace i weekenden

on Wednesday, 21 October 2009. Posted in Nyheder

Selvom efterårsvejret så småt viser tænder med hård vind og kulde, så kæmpes der atter på vandet ud for Middelfart Marina i weekenden. Den kommende weekend er det kampen om det danske mesterskab, hvor de lokale drenge fra Team Ebler er storfavoritter.

Lokale hold favoritter
Match Racing Denmark afvikler årligt en række af stævner og denne afsluttes i 2009 med to Danmarksmesterskaber. Sidste weekend blev danmarksmesteren i matchrace for unge under 23 fundet – og her tog matchracecenterets eget hold, Team Sehested, sig af guldmedaljerne.

Igen i weekenden har et af Match Racing Denmarks egne hold store muligheder for at vinde. Team Ebler, med Mads Ebler ved roret, er p.t. bedste danske besætning i disciplinen matchrace – og nummer 13 på verdensranglisten. Team Ebler vandt bronze ved dette års Europamesterskab som også bliv afviklet i Middelfart.

Stævneansvarlig på fortjent ferie
Søren Laugesen er ansvarlig for afviklingen af alle stævnerne i Match Racing Denmark og kan snart se frem til fortjent ferie. Da Match Racing Denmark for første gange afviklede et kæmpe stævne som EM blev arbejdsbyrden omkring EM i August naturligvis enorm. Alle de dybe tallerkner skulle opfindes på én og samme gang.

Kombinerer man det med centerets øvrige stævner og mange andre daglige opgaver - og en gravid kæreste der midt under EM var tæt på at gå i fødsel. Så er det ikke unaturligt, at den stævneansvarlige og nybagte far, Søren Laugesen, snart kan tage på fortjent juleferie.

Men først skal der i weekenden findes en Danmarksmester i matchrace.

 

Name

Nationalitet

Ranking

Mads Ebler

Danmark

13

Lars Nordbjerg

Danmark

25

Nicolai Sehested

Danmark

38

Rasmus Wiltoft

Danmark

65

Jess Gram Hansen

Danmark

79

Allan Juul Andersen

Danmark

89

Martin Mørkebjerg

Danmark

117

Jeroen den Boer

Holland

121

Jonas Warrer

Danmark

134

Lotte Meldgaard

Danmark

W8

Morten Henriksen

Danmark

Wildcard

Selim Kakis

Tyrkiet

Wildcard

     
     

 

 

Sehested vinder guld!

on Monday, 19 October 2009. Posted in Nyheder

De forsvarende mestre, Team Sehested fra Kolding, levede op til favoritværdigheden i Sønderborg og vandt andet Ungdoms-DM i streg. Det unge hold fra Match Racing Denmark har kun sejlet matchrace i omkring 2½ år og har allerede to guld- og en sølvmedalje ved Ungdoms-DM i Matchrace.

Ren dansk finale
I finalen mødte Team Sehested en anden dansk besætning. Skipper, Lucas Lier og besætning havde sejlet super flot og slået, på papiret mange bedre teams. Trods holdet overraskende var med videre i finalen, så var det fuldt fortjent.

I finalen, hvor der skulle sejles ”bedst-ud-af-tre”, startede Lucas Lier også med at slå Nicolai Sehested i den første sejlads. Lucas ligger nummer 293 på verdensranglisten hvor Nicolai ligger nummer 39, så det var naturligvis en stor præstation at vinde første finalesejlads.

Team Sehested blev dog alligevel en for stor mundfuld for Lucas Lier og besætning, da de måtte se sig slået i de to efterfølgende sejladser. Team Sehested tog dermed guld ved det danske mesterskab i matchrace for unge under 23 år.

”Vi kunne klart mærke, at vi ikke har sejlet og trænet meget det sidste års tid – vi var sgu ringe til at starte med”, udtaler guldmedaljevinderen, Nicolai Sehested og fortsætter: ”Vi uddelte vel i gennemsnit mere end én straf i alle starter og vandt dem – det holdte os inde i stævnet. Men som stævnet skred frem så fik vi styr på vores boathandling, og så gik det hele rigtigt fint”.

Britisk opgør om bronzemedaljer
I kampen om tredjepladsen var der rent engelsk opgør. Sam Goodchild (rank 225) skulle møde landsmanden Robbie Allam (rank 86). Den undertippede Sam Goodchild vandt de to første sejladser og slog dermed den noget højere rangerede Robbie Allam.

Sam Goodchild deltog også i træningslejren op til stævnet for at lære Match28eren bedre at kende. Den satsning kan det engelske hold nu kvittere med en bronzemedalje ved dette års Ungdoms-DM i Matchrace.

World class photo slide show by Mick Anderson

on Thursday, 13 August 2009. Posted in Nyheder

Mick Anderson is considered by many to be the best sailing photographer in Denmark. Once again he amazes people with an awesome slide show with great shots at the 2009 European Match Race Championship.

Lean back and enjoy 9 minutes of sweet sailing photography right here.

Contact info: Mick Anderson Photojournalist, Ankersgade 3, 4. th., 8000 Aahus C, Phone: (+45) 2711 4450, E-mai: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. , Web: www.mickanderson.dk

Båd-samarbejds-partnere

  • dong
  • dinex
  • sparekassen midtjylland
  • aa rsleff
  • AHI Logo
  • hindsgavlslot
  • jyskebank
  • p christensen
  • soenderborg
  • Bunker Holding_logo_-_fritlagt_hvidt
Find us on Facebook