|
- den ultimative 28 fods sejlbåd ...
Jesper Bank, Victor Greulich, Jesper Skouenborg og Tage Jensen har udviklet en 28 fods klassebåd til både kapsejlads og brug i sejlklubberne som skole- og klubbåd.
Med ultimativ menes en 28 fods moderne kølbåd, der ideelt kan anvendes til dyrkelse af sejlsport af senior- og juniorsejlere, elitesejlere eller endda mindre øvede sejlere. 28 fod er en perfekt størrelse til kapsejlads med spiler for en 4-6 personers besætning uanset om det er match- eller fleet race. Størrelsen er ideel til sportssejlerskoler og eventsejladser.
Denne moderne, hurtige og robuste båd vejer 2 tons og kan løftes med en havnekran uden certifikat. Med en bredde på 2,5 m kan match28 transporteres på trailer efter en stor person- eller varebil.
One design Uanset om det er America's Cup eller i sejlklubbens aftenmatch, så er det for alle elite- og amatørsejlere sjovest at dyste i helt ens både omfattet af match28 klassereglerne.
Sejl North Sails er eksklusiv leverandør af match28 klassebådssejl, som består af 1 storsejl (23,7 kvm.), 1 fok light (19,4 kvm.), 1 fok medium (18,0 kvm.), 1 fok heavy (12,6 kvm.) samt 1 max. spiler (73 kvm.), 1 match race spiler (57,4 kvm.) eventuelt en asymmetrisk spiler (57,4 kvm). Se North Sails' egen præsentation og priser under afsnittet 'Samarbejdspartnere'.
|
|
|