Nyheder

Ungdoms DM i Matchrace 2010

Udskriv
PDF

Middelfart Sejlklub er i år vært for det danske ungdomsdanmarksmesterskab i matchrace (U23). Mesterskabet afholdes ud for Middelfart Marina den 7-8. august, hvor 12 besætninger skal kæmpe intenst om den attraktive titel. De forsvarende mestre fra Kolding, Team Sehested, stiller op for at genvinde trofæet.

Alle gode gange tre
De unge gutter fra Kolding, der udgør Team Sehested ligger i dag, trods der unge aldre, nummer 52 på verdensranglisten for seniorer. Holdet består af: Nicolai Sehested (styrmand), Casper Hjaltelin (fordækker), Jesper Blom (trimmer), Søren Secher (tailor), Thomas Hedegaard (storskøde/taktiker). Holdet har vundet U-DM de seneste to år og går i år efter at lave ”hattrick”.

”Jeg selv har tre år endnu som ungdomssejler, men mine gaster er ”for gamle” efter denne sæson – så det er vores sidste Ungdoms DM, hvor hele holdet er samlet”, forklarer den unge skipper Nicolai Sehested. ”Derfor er vi også indstillet på at skulle give den en ekstra skalle og vinde den 3. guldmedalje i træk”, slutter Nicolai Sehested.

Træningslejr i dagene op til DM
For at give deltagerne ved Ungdoms DM de bedste forberedelsesmuligheder, så arrangerer Match Racing Denmark en højniveau træningslejr i de sjove og livlige Match28ere torsdag og fredag før mesterskabet finder sted. Til denne lejr tilmelder man sig holdvis.

Sideløbende vil der også være introduktionstræningslejr for unge mennesker med kun lidt eller slet ingen kølbåds- og matchraceerfaring. Denne træningslejr kommer til at foregå i vores DS 37ére. Alle kan tilmelde sig denne træningslejr, som ligeledes finder sted i Middelfart den 5-6. august. Til introduktionslejren tilmelder man sig individuelt.

Find mere information og en online brochure på www.m-r-d.dk

Nykårede europamestre stiller op i Middelfart

Udskriv
PDF

DOQ_208 Et af de top-seede hold der skal kæmpe mod Team Ebler er rivalerne fra KDY, Team Wibroe som her ses under sidste års Danish Open Qualifier

Årets vigtigste matchracestævne i Middelfart, Danish Open Wildcard Qualifier, finder sted den 29-30. maj ud for Middelfart Marina. Stævnet er adgangsgivende til Danish Open på Bornholm senere dette år. De nykårede Europamestre fra Match Racing Denmark – Team Ebler – stiller op for at kvalificere sig til Danish Open.

Europamestre ikke sikker på deltagelse ved Danish Open
Selvom de er den bedst placeret danske besætning på verdensranglisten og nykårede europamestre, så er Team Ebler stadig ikke sikker på at kunne deltage ved dette års Danish Open. Det lærte holdet på den hårde måde sidste år, hvor de til trods for en placering som bedste danske besætning på verdensranglisten ikke blev inviteret med.
Derfor vil Team Ebler sætte alle sejl ind for at vinde stævnet i Middelfart den 29-30. maj – da en sejr her giver direkte adgang til Danmarks i år mest prestigefyldte matchracestævne, Danish Open.

Hård konkurrence
Det er dog ikke hvem som helst der stiller op til Danish Open Wildcard Qualifier. Således ser de første prognoser ud til, at alle deltagere ligger i top 70 på verdensranglisten. Dog kan disse tilmeldinger stadig nå at ændre sig en lille smule. Team Ebler er nummer 16 på listen men skal blandt andet op mod svenske Johnie Berntsson der p.t. er placeret som nummer 10 på verdensranglisten. Berntsson vandt EM i 2009, der blev afviklet i Middelfart. Stævnet var verdens største matchracestævne nogensinde med hele 32 deltagende hold. Berntsson vandt foran 15 af verdens dygtigste mandlige matchracehold. Så der bliver kamp til stregen i Middelfart den 29-30. maj.

Match Racing Denmark, der står for afviklingen af stævnet i Middelfart, vil endnu engang sørge for at banen bliver lagt så tæt på stenmolen som muligt. Således har alle interesserede mulighed for at følge sejladserne på helt tæt hold.

Match Racing Denmark

Udskriv
PDF
alt

Match Racing Denmark leverer…

Værdiskabende sejlads til virksomheder, kundegrupper, personalegrupper, foreninger, sportshold og alle andre der har brug for et værdifuldt boost i hverdagen.

Vi fokuserer på:

• Teamoplevelser
• Kommunikation
• Samarbejde

Med bådene som omdrejningspunkt sikrer vi, at I har et fantastisk værktøj til en god, inspirerende, lærerig og sjov dag.

Brug os til at…

• Udvikle ledere og talenter
• Styrke kunderelationer
• Teambuilde afdelinger eller ledergrupper
• Øge trivsel og sammenhold
• Styrke interne udviklingsprocesser
• Få ny energi og motivation
• Udvikle og implementere nye værdier
• Udvikle kompetencer og teamwork
• Implementere organisationsændringer
• Gennemføre branding og produktlancering

Fælles for de events Match Racing Denmark afholder er, at I som deltagere bliver klogere på både sejlads, samarbejde og hinanden, og I kommer hjem positive og sprængfyldte med ny energi.

DOQ_208

Håndtering af bådene

Matchracebådene er sejlbåde med fantastiske sejlegenskaber. De er hurtige, udfordrende, manøvredygtige, velegnede til begyndere og erfarne sejlere - og de er sikre at sejle i.
Under sejladsen bliver deltagerne mødt af intense situationer, hvor der er behov for at reagere hurtigt og præcist - nøjagtigt som det er tilfældet i dagligdagen i de fleste virksomheder.
Det er vigtigt for Match Racing Denmark, at alle - både nybegyndere som mere rutinerede sejlere - får en rigtig god oplevelse med sig selv og hinanden.

Hvordan?

Under kyndig vejledning fra landets mest erfarne instruktører, lærer I at sejle bådene selv.
Efter en nøje tilrettelagt træning, hvor alle manøvrer og kendskabet til vinden bliver
indøvet, får I muligheden for at finde frem til den optimale rollefordeling ombord.
Instruktørerne vil hele tiden guide jer gennem træningen og løbende evaluere.

Sidst på dagen sætter vi jer på den ultimative test - kapsejlads, alle mod alle!

Threearemore_067B

Om os

Udskriv
PDF
bdene_062

Med 17 matchracebåde og mere end 5.000 personer igennem årligt, er Match Racing Denmark i dag Danmarks førende og største matchracecenter. Centret er etableret i et tæt samarbejde imellem sejlklubberne i Horsens, Vejle, Fredericia, Middelfart og Kolding for at styrke dansk sejlsport.

Hovedcenteret ligger i Middelfart – centralt placeret midt i landet og ud til farvandet ved Lillebælt. Området byder på sikker, varieret og udfordrende sejlads samt flotte naturoplevelser.

daythree_384A

Match Racing Denmark blev etableret i 1996 og har siden etableringen gennemført flere hundrede events og stævner.
I 2009 afviklede vi bl.a. verdens største matchracestævne - EM i matchrace.

Vi gennemfører events året rundt med alt fra  seks til flere hundrede personer ad gangen.

Vores standardarrangementer er bygget op efter 4, 6 eller 8 timers varighed, men vi er fleksible i forhold til jeres ønsker.