Bliv skarp til sæsonen

Foråret ser fantastisk ud og inden vi ser os om, er kapsejlads-sæsonen i gang. Derfor starter vi søndagstræning i 4 stk. Match28. Vi sejler fleet-sejladser på korte op-ned baner - samme princip som Sejlsportsligaen. Fokus er på starter og boathandling. 

Hold der gerne vil sejle sammen, har mulighed for det, men ellers blander vi holdene på dagen. Er vi mere end 4 hold, skiftes vi til at bemande dommer-ribben. Der er plads til alle, fra elite til tursejlere

Trænere til rådighed

Peter Lang og Niels Kinch vil varetage træningen og evaluere med alle, som har lyst til det. For dem der ikke kender de to, kan vi afsløre at OL-bronze i 49'er og EM-guld i Matchrace er nogle af titlerne. 

Målet er at vi med denne træning kan løfte niveauet fra sæsonstart, uanset om man er jollesejler, onsdags-ræser eller ligahold. 

Pris og tilmelding

Har du Bluefee, fordi du sejler på et andet hold, er træningen GRATIS. For alle andre koster det 100,- pr. person pr. gang. U25 sejlere (1994 eller senere), betaler 50,- 

Betalingen foregår med MobilePay på dagen, eller efter aftale med Niels nk@m-r-d.dk.

Skulle der ske en skade som er selvforskyldt kan besætningen maksimalt hæfte for selvrisikoen, som er 1200 pr. person.