Statements

Woman 2016

"Revet ud af hverdagen med udfordringer ude af comfortzonen. Helt fantastisk. Ingen af os har sejlet før - lige nu har vi alle lyst til at blive på båden. Det var en rigtig god oplevelse - superfedt! Har lært nye sider af mig selv og de andre at kende." | Trine Stengade, personlig træner, trinestengade.dk

"Fantastisk dag. Flot traktement. Sjovt på vandet. Skøn foredragsholder. Flotte gaver." | Camilla Foh, sygeplejerske og yogainstruktør

"Udfordrende, sjovt, grænseoverskridende, nytænkning, motiverende, dejlig dag med dejlige kvinder." | Helle Dromph, sygeplejerske, Novo Nordisk

"Helt fantastisk dag, veltilrettelagt med godt udstyr. Dygtig instruktør. Rigtig godt foredrag. Hele teamet var supergode! :-)" | Lene Ovesen, It-administrator, Dechra Veterinary Products

"Det har været en rigtig god og hyggelig dag i dejligt selskab og det skønneste vejr." | Charlotte Nyeng, salgs- og marketingchef, DOB

"Endnu engang second to none. Fantastisk program. Super form for networking." | Jytte Bille, Stai

"Stor oplevelse. Dejligt vejr. God instruktør. Dejlig forplejning og godt foredrag." | Jane Winther Hougaard, maskinarbejder, AAO Steel

"Nu er det fjerde gang, vi er afsted, og vi kan mærke, at vi begynder at arbejde meget bedre sammen, hvilket resulterede i, at guldmedaljen var i hus! :-)" | Anne Mette Søegaard, business Controller, Svend Hoyer

_____________________________________________________

 

Woman 2015

"Fantastisk at mærke jeres sejlerånd, jeres entusiasme, jeres imødekommenhed. TAK!" | Elisabeth Mærsk-Møller

"63 år, snart 64, havde en kanon dag... dygtig instruktør... og vildt dejligt vejr!" | Aase Flensted, Flensted Mobiler ApS

 "Fantastisk oplevelse. Alle virksomheder, nyopstartede eller pågående projekter bør bruge det til teambuilding for at lære hinanden og hinandens reaktioner at kende." | Danuta Jensen, Bjerne Jensen

"Meget professionelt, punktligt og underholdende. Fedt at arbejde under pres og alligevel i trygge rammer. Jeg er blevet mere opmærksom på, at fokus får mig i mål. Tak for en fantastisk oplevelse." | Dorthe Hoppe, sexolog

"Super arrangement med skønne kvinder! Fik flyttet grænser og fik inspiration og masser af energi. Kan anbefales til alle, der trænger til et energiboost og gerne vil lære sig selv bedre at kende." | Lone Skjoldaa, Destination Lillebælt

"Super foredrag med Michelle Hviid - tankevækkende! Fedt at trodse og se sin frygt for vand i øjnene; meget dejlig oplevelse - og er frisk på at komme igen :-) Super koncept!" | Pernille Koch

"Det har været en supersjov, lærerig og udfordrende oplevelse. Lært, hvad det betyder at koordinere, kommunikere og samarbejde. Godt foredrag!!" | Mette Foss

"Et rigtig godt arrangement - og helt overvældende at vinde. Man bliver jo helt grebet af konkurrencen! :-))" | Mette Fuglsang, Hjortnæs I/S

_____________________________________________________

 

"Det var rigtig sjovt at prøve bådene den anden dag med teamet fra Tyskland. Jeg har kun arrangeret det for andre og ikke prøvet det før. Ofte kører jeg andre temaer som personlighed, feedback kultur, kommunikation, samarbejde eller distanceledelse, og så tager afdelingen ud at sejle, når jeg er gået :-) Men denne gang kom jeg med, og jeg kan bestemt anbefale det videre – det var rigtig godt."

Morten Juhl Lundhus
Senior HRD Consultant, People & Development Wind Power, Group Support

DONG Energy, maj 2015

_____________________________________________________

 

"På vegne af de af mine kolleger, som i fredags deltog i matchrace, sender jeg hermed en mail med tak for en helt igennem fantastisk oplevelse.

De have en god dag, hvor det var tydeligt, at der var styr på detaljerne fra jeres side. Samtidig nævner de, at der var masser af fart over feltet og dyst til det sidste – lige som vi kan lide det på SELECTED. Specielt nævner de, at det var skønt, at det ikke nødvendigvis afhang af den enkeltes fysik men mere det faktum, at der skulle arbejdes sammen, uden at der på forhånd var lavet en 100% slagplan – i mange situationer skulle de reagere ud fra instinkt som et team.

Tak for en rigtig god oplevelse. Sender de bedste hilsner fra mine kolleger."

Pia Søndergaard Aagesen
Selected Homme Personal Assistant

SELECTED, oktober 2014

_____________________________________________________

 

"Tak for et super arrangement. Dygtige instruktører, god stemning, fede både og dejligt vejr – en af de allerbedste dage, vi har haft i gruppen :-)"


Lars Knudsen, Rolltech A/S

September 2014

_____________________________________________________

 

"Vil blot sige tusind tak for en helt fantastisk dag. Alle var vildt begejstrede og havde nydt dagen så meget :-)"

Birthe Engell Refshauge
Senior Assistant
WIND Substations

DONG Energy

September 2014

_____________________________________________________

Woman 2014

"Superhyggeligt at lære de andre lidt at kende. Sød instruktør, der var rolig og sikker. Der er blevet kræset om os på bedste måde." Lena Hellström, DGI Sydøstjylland

"Super dag med søde kolleger. Øvede som mindre øvede. Fantastiske instruktører med godt humør." Lene Meyer, Tandlægerne Sohlsvej

"Fremragende sejlads. Meget god instruktion." Lisbeth Østergaard, Frederiksberg Garage

"Super arrangement. Trygt og godt!" Stine Huusom Nielsen, Tommerup Fysioterapi

"Super dag - dejligt at være sammen med mine kolleger i andre rammer." Lene A. Kirk, Hoyer A/S

"Supersjovt - og man holder sammenholdet på en anden måde. Rigtig fed tur på vandet, og dejligt vi havde en instruktør med." Carina Andersen, Tandlægerne Sohlsvej

"Et rigtig godt og gennemført arrangement. Helt sikkert noget, jeg vil prøve igen og anbefale andre. Meget flotte præmier og goodiebags." Kristine Kruse, Salon No. 1

"Super dag! Godt samarbejde - og sjovt at opleve, at det bedste samarbejde nogle gange er at udføre en opgave, man har fået, og have tillid til de andre." Elin Rønnemose, Trolle Advokatfirma

"Superlækker frokost - rigtig motiverende foredrag med Lise - morsomt og ærligt. Gode instruktører på bådene og fedt med præmier og priser. Vil klart anbefale det!" Elke Skytte, Graintec

"Det har været meget lærerigt! Ikke kun det praktiske med at sejle, men i høj grad også en lærerig oplevelse at se sig selv og sine kolleger i en presset situation. Super oplevelse!" Lise Gindesgaard, Graintec

_____________________________________________________


Woman 2013

"En lærerig oplevelse. Skønt at hive en dag ud af kalenderen og få så meget positivt ud af det. Fokus. Teambuilding. Kommunikation. Og masser af gode grin." Marlie Hede, Marlie Hede ApS

"Super god oplevelse. Godt teamwork." Pernille Andersen, PWC

"Samarbejde. Fokus. Vigtigheden af information." Lise Hvid, Dinex A/S

"Fantastisk sjovt og udfordrende, og jeg blev slet ikke søsyg, selvom jeg normalt ikke er søstærk. Så alle kan være med." Anne-Mette Søegaard, Svend Hoyer

"Super god oplevelse. Dejligt at være sammen med sine kollegaer på en ny måde. God stemning hele dagen." Lene Mogensen, Hoyer

"En virkelig sjov og intens dag. Anbefalelsesværdigt for alle, der vil kickstartes på samarbejde og kommunikation. Et utroligt flot arrangement!" Anette Jensen, Universe


"Fantstisk at sejle i jeres båd, som er i tip-top stand. Skønt at arbejde sammen med pigerne i båden. Jeg kommer helt sikkert igen! Super velsmurt arrangement." Jette Bork, Sønderborg Kommune

"Det har været en herlig dag! Man bliver helt opslugt af konkurrencen. Vi har helt sikkert trænet kommunikation. Vi har hurtigt lært at arbejde sammen, selvom vi ikke kendte hinanden i forvejen. Gerne mere sejltid!"
Helle Kruse Krossá, Nordborg Slots Efterskole


_____________________________________________________


Håndboldprofferne: KIF Kolding-København


MRD tilbød KIF en dag med sejladser i de hurtige matchrace-både – og håndboldspillerne og træneren tog imod udfordringen! Sejladserne foregik d. 2. november 2012.

Kasper Hvidt, professionel håndboldspiller, om sine oplevelser på vandet den 2. november 2012 | "Det var supersjovt! Vi var lidt bekymrede, da vi så vejret, for der var megen vind! Lige da sejladsen for alvor blev skudt i gang, sejlede vi direkte ind i en kæmpe regnsky. Men det var sjovt – det var en rigtig god oplevelse! Jeg tror, at alle havde en fed dag i dag. Elementet med at konkurrere og samarbejde er det samme som det, vi laver til dagligt. Så dagens samarbejdsfunktion i matchracebåden ligger i virkeligheden ikke så langt fra det, vi er vant til på håndboldbanen. Arbejdsopgaverne i båden og på håndboldbanen handler meget om de samme ting – alle er gensidigt afhængige af hinanden."

Lukas Karlsson, professionel håndboldspiller, om sine oplevelser på vandet den 2. november 2012 | "Det var en rigtig god test i kommunikation at sejle matchrace i dag! Det var noget helt andet end at være playmaker på en håndboldbane, for der var til at begynde med stor usikkerhed på båden om, hvordan alt skulle foregå. Vi blev med andre ord presset rigtig godt og grundigt på vores professionalisme! Men der var en rigtig god stemning ombord, og vi klarede os igennem stressen. Jeg var lidt imponeret over, at vi alle sammen gennemførte racet. Vi kan tage en masse med os til håndboldbanen fra i dag. For det første, at intet kan lykkes, hvis man ikke samarbejder. For det andet, at det ikke altid går helt, som man havde planlagt. Dette kan danne grobund for nye indsatsområder, som vi kan se nærmere på efter en dag som i dag."

Bo Spellerberg, professionel håndsboldspiller, KIF | "Det er rigtig sjovt og udfordrende at deltage i et arrangement hos Match Racing Denmark! Jeg glæder mig til, at profferne skal sejle til Nations Cup 2013 i Middelfart - og jeg skal selvfølgelig over for at opleve det!"

14 400x250

Bo Spellerberg (i midten).

Lasse Boesen, professionel håndsboldspiller, KIF | "Masser af vind i sejlene! Rigtig sjovt! Stor udfordring! Det bliver sjovt at se de professionelle matchrace-sejlere til Nations Cup 2013 i Middelfart!"

24 400x250


_____________________________________________________________________________



Sofie Nynne_100x100px 

En lærerig og dejlig dag under matchrace-sejlads i Middelfart

Af Sofie Nynne Sido Astrup, DANNEBROG JUNI 2012

Fredag den 8. juni oplevede vi gaster på Kongeskibet, samt nogle officerer og sergenter, at skulle deltage i 3 hold til matchrace i Middelfart. Jeg tror umiddelbart ikke at nogle af os havde hørt om det før, endsige prøvet det før.

Dagens startede med instruktion i hvordan man sejler en sådan båd, og umiddelbart lød det jo ikke så svært :-) Det kræver et stort samarbejde at navigere båden, og instruktørerne var rigtig søde til at sætte os ind i alle detaljer, i hvert fald i starten :-). Senere skulle vi stå på egne ben, og det var rigtigt lærerigt og sjovt at deltage, og også rigtigt svært skulle det vise sig.

I begyndelsen af matchracet var der rigtig god vind, men desværre løjede den af, og den sidste sejlads blev meget stille.

Prinsgemalen skød racet af, og han havde udlovet en meget ærefuld præmie, nemlig portvin til det vindende hold.

Alt i alt en rigtig dejlig og lærerig dag, og jeg kan varmt anbefale alle at prøve at deltage i et Matchrace!"


> LÆS ARTIKLEN OM DANNEBROGS SEJLADS (og se flere billeder)

_____________________________________________________________________________

 

Testimonial: Helle C. Nærø, Strategisk Planner, Jyske Bank

Se dig selv lidt fra oven

- Det kan nok bedst karakteriseres som en ud-ad-kroppen-oplevelse! Matchrace handler om at se sig selv fra oven og om at vinde over sig selv. Man kravler nærmest bogstaveligt talt ombord og tænker: ”Ok. Det her skal nok gå!”. Men inden, man får set sig om, så farer man rundt på sine kontorknæ og gør faktisk det, man skal gøre, og det er en kæmpe tilfredsstillelse! Det er ret unikt i forhold til andre sportsgrene som fx at stå på ski, hvor der går flere dage, før man føler, man kan. Her, der gør man det bare! Så uanset hvor man havner i forhold til mållinjen og de andre både, så lærer man en masse om sig selv og sine reaktionsmønstre.

100% tilstedeværelse | - En del af det, man lærer, er også, at multitasking ikke holder! Man er nødt til at være 100% til stede i nuet og fokusere på lige præcis den opgave, man er sat til. Man skal holde fast i strategien og de aftaler, man har indgået med resten af holdet, for ellers gør den hurtige sejlads og bådens følsomhed, at resultatet ikke bliver, som man havde forventet. Der er simpelt hen kontant afregning! Så det handler rigtig meget om tillid, samarbejde og kommunikation! Det er ren ledelse, det her!

Rollerne overrasker | - Det, der for mig at se nok er det allermest spændende og interessante ved matchrace er det menneskelige aspekt. Man kan lære rigtig meget om sig selv og blive ret skarp på sine egne reaktionsmønstre. Hvad sker der fx, når jeg bliver presset? Skipperen på båden kan undervejs hjælpe en til at reflektere over det, der sker, ved fx at spørge: ”Hvad er det, der sker, når du står og råber, og ingen af de andre reagerer?”. Og det kan man så tænke endnu mere over, når man kommer hjem. Folk vælger ret intuitivt, hvad det er for en rolle, de mener, de selv vil være bedst til på holdet. Det viser sig nogle gange ikke at holde stik. Samtidig er der også noget ekstremt interessant ved at iscenesætte en rollefordeling. Som fx at sætte chefen i baggrunden, mens ’den grå mus’ sættes til at lede. For teamet kan det være spændende at se, hvad der sker, og det kan være med til at se både dig selv og de andre i et helt nyt lys.

Det skal prøves! | - Det er bare vildt fedt! Oplevelsen af at være tæt på naturen og tæt på sig selv, holdånden og dét at være 100% koncentreret om en opgave og til stede i nu’et. Det er sjovt og vildt og noget, jeg aldrig glemmer!

 

_____________________________________________________________________________________

 

Testimonial: Jette Bjerrum; Formand, Erhvervskvinder i Aalborg og Skipper, bjerrumcompany

Fokus på dig og din rolle

Realistisk ramme | - Nogle gange skal man afkoble sig fra det arbejdsliv og de – ofte politiske - sammenhænge, man normalt indgår i. Og det kan være svært at finde teambuildingskurser, der lever op til og især spiller sammen med de reelle forretningsmæssige kompetencer, der anvendes i det daglige. Jeg interesserer mig for ledelse, strategi og kommercialisering og er et konkurrencemenneske. Jeg synes, det er spændende at sammensætte et team og være med til at sætte kursen og fordele de roller, en opgave byder på og så nå et optimalt set-up for at kunne komme godt i mål. Og det er netop det, man får mulighed for at prøve i en helt anden sammenhæng, når man sejler matchrace. Sammenlignet med teambuildingskurser, hvor man fx skal bygge en bro over en sø i mørke, som jeg tidligere har været med til, så er matchrace en noget mere  realistisk og særdeles brugbar ramme. Matchrace er et rigtig godt redskab til at styrke sit fokus på og sin bevidsthed om, hvordan man selv agerer, hvordan det hænger sammen med resten af holdet, hvad det betyder for ens stærke og svage sider og de resultater, der kommer ud af anstrengelserne.

Rollerne frem i lyset | - Når man deltager som et team, er matchrace en særdeles givtig øvelse, fordi det handler om en klar plan, eller strategi om du vil, aftaler og fælles accept, instruktioner og planlægning – kort og godt ledelse! Man bliver meget bevidst om hvilke roller, man har i forhold til hinanden og bevidst eller ubevidst påtager sig, og  om hvem der fx har et internt hhv. eksternt fokus. Det, som jeg oplevede, var, at rollerne i båden hurtigt faldt på plads. Så hvis man fx er leder, så vil lederopgaverne meget naturligt flyde i ens retning, når man står ude i båden i kampens hede. Desuden får man ret godt styr på, hvor hinandens grænser går, og hvad man kan ”slippe af sted med”. Fx fandt vi ud af, at vi godt kunne råbe lidt ad hinanden i pressede situationer, uden at vi af den grund var uvenner bagefter.  Vi blev rystet rigtig godt sammen og fik også grinet rigtig meget.

Vildt sjovt og tankevækkende! | - Da vi gik i land, var vi fuldkommen oppe at køre! Det var SÅ sjovt! Vi var bare i fantastisk godt humør og havde gjort noget, som vi ikke troede, vi kunne, men som vi – ved at bruge de værktøjer, vi bruger til daglig i arbejdslivet -  plus diverse solide instruktioner fra en skipper - bare kunne! Og så er det selvfølgelig spændende at møde en masse andre mennesker, som i situationen er ligeså interesserede i at sejle sejlbåd, som vi blev.

Aldrig i fare, bange eller bekymret | - Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle sejle matchrace, for jeg turde egentlig ikke. Men jeg var aldrig i fare, bange eller bekymret – overhovedet! Der var så megen instruktion og så megen tillid hele vejen rundt, at det slet ikke var i mit hoved, at det kunne gå galt. Desuden havde vi det rigtige tøj på, vi havde redningsveste, der var  uddannet personale alle steder og redningsbåde i vandet. Helt igennem en super professionel oplevelse, hvor arrangørerne var ekstremt engagerede, meget til stede og havde øje for den enkelte deltager.

Und dig selv at prøve det! | - Jeg kan uden at blinke sige, at skulle du sidde med den mindste tvivl om, hvorvidt du skal deltage i et matchrace-arrangement, så und dig selv at lade tvivlen komme dig til gode. Drop tvivlen og kast dig ud i det, for du vil bestemt ikke fortryde det! Det eneste jeg mangler nu, er en mulighed for at fortsætte, hvor vi slap.

 

_____________________________________________________________________________________

 

MCH_Messecenter_Herning_CMYK    

Vil blot give dig lidt feedback på vores arrangement hos jer i går!

Først og fremmest - VERDENSKLASSE ARRANGEMENT!!!!!!!! Og det er ikke noget, jeg bare siger, fordi jeg var på vinderbåden - Men det hjælper jo altid :o) Det er uden tvivl det mest suveræne arrangement, vi har lavet for medarbejderne - og vi har altså prøvet lidt af hvert. Vi er trods alt selv en del af oplevelseindustrien! Vi blev taget rigtig godt imod. Super professionelt - men stadig nede på jorden med nærvær, et skævt smil og friske på at tage udfordringen op med 23 kampklædte MCH’ere! Alle deltagere var topmotiverede og klar på opgaven - der var ikke en eneste negativ kommentar til arrangementet. På vej hjem og her efterfølgende har vi modtaget en overvældende positiv respons fra alle involverede.

Et matchrace er unikt, fordi alle automatisk deltager og føler, de er en del af holdet. Der er ikke nogen, der kan “gemme sig i flokken”, og derved er alle med til at bidrage til et fælles projekt, hvor målet er tydeligt. Nemt at gå til, så alle kunne deltage uanset højde, drøjde, alder og fysik.

Op med armene over hovedet og stor ros til JER!

Jesper Vesterby Høy
Team Formland

_____________________________________________________________________________


Graintec   

Det blev i ordets bogstaveligste forstand en rigtig god dag! En dag, der vil blive talt om længe... Og udbyttet er storslået!

Vi hyggede os gevaldigt, fik energi på den positive måde. Vi blev udfordret på teamarbejde, og ikke mindst fik vi konstruktiv tilbagemelding på vores evner til at efterleve vores værdisæt.

På vegne af hele Graintec-holdet: Tak for et særdeles godt og veludført arrangement!

Niels Pedersen
Adm. direktør

_____________________________________________________________________________


Vikan   

Tak for et alletiders arrangement i torsdags. Vi havde alle en god oplevelse, som jeg er sikker på, at der bliver snakket om længe. Matchracet blev evalueret, og på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, blev det gennemsnitlige resultat 4,87. I de 6 år, hvor denne gruppe mennesker har mødtes, kan jeg ikke erindre, at et socialt arrangement har scoret så højt.

Endnu en gang tak for et yderst professionelt og lærerigt arrangement.

Jeg vil ikke udelukke, at vi retter henvendelse til jer igen omkring et lignende arrangement.

Jesper Brask
Salgschef

_____________________________________________________________________________
lindberg20optik20logo   

Jeg havde fornøjelsen at deltage i LINDBERGs arrangement hos TMC i sidste uge og vil herigennem rette en stor tak til jer alle og især til coachen på den “italienske” båd. Han var en stor hjælp, og det er ikke hans skyld, vi havnede på en 8.-plads. Set i bakspejlet skulle jeg nok have taget mig af storsejlsskødet og taget mere højde for den nordgående strøm... så lærte jeg det!

Endnu engang tak for en super dag!

Bjørn Melhus
Agent Nordvest-Italien

_____________________________________________________________________________
 

Electrolux   

Tusind tak for en suverænt god formiddag i går. Det var et rigtig godt arrangement, I havde fået lavet - og sikke en oplevelse det var at prøve at sejle matchrace.

Anne Mette Hildebrand
HR Assistant

_____________________________________________________________________________


Dong_logosmall   

Tak for super arrangement i torsdags. Fantastisk heldige var vi jo med vejret (vi takker de nordiske guder). Endnu mere fantastisk heldige var vi med jeres ledelse af slagets gang. Helt fantastisk, at I fik indhentet den forsinkelse, der var opstået i løbet af dagen (og sådan er det jo ofte), så det kun blev et tidsmæssigt meget lille og ubetydeligt skred i tiden. Det var vi meget imponerede over. Og det havde jeg ikke troet. Men det viser jo bare, hvor professionelle I er.

Tak for godt samarbejde hele vejen igennem - bare dejligt.

Vores kunder har givet os nogle fantastisk gode tilbagemeldinger og brugt ord som 'ekstrem' og 'fantastisk' hele vejen igennem. Alle havde bare en vidunderlig dag. Selv dem, der faldt i vandet.

Så tak for det gutter - vi kommer igen.

De bedste hilsner fra os i DONG Energy Markets

Eva Dimpker
Market Trading

_____________________________________________________________________________


teknos   

Jeg vil lige give dig min tilbagemelding på arrangementet i Middelfart i går. De to foredragsholdere gjorde det vældig godt og indlæggene havde en passende længde og linkede meget godt op til det, vi var kommet for: "Matchrace". Meget stor ros til alle, der var involveret i matchrace-forløbet. Det fungerede bare perfekt det hele. Selve oplevelsen på vandet var fantastisk. Det var vildt sjovt, vildt hårdt og alt-i-alt en oplevelse, jeg vil huske. Arbejde i teams, stole på hinanden, naturoplevelsen, du-kan-hvad-du-vil (selvom vi tabte med en bådspids) og meget mere er, hvad jeg fik ud af sådan en tur - ja, og så er der også lige de blå pletter og ømme ben.

Min begejstring for matchrace vil jeg prøve at formidle videre, således at vi på et tidspunkt kan gennemføre et lignende arrangement for alle medarbejdere eller udvalgte grupper af medarbejdere på Teknos.

Åse Callesen
HR-Manager

_____________________________________________________________________________
 

MTH_cen_RGB 

Tak for en rigtig sjov og spændende dag hos jer, jeg er meget imponeret over jeres unge mandskab, som i den grad brænder for sejlsporten. Som du måske allerede ved, så måtte jeg en tur i vandet, så jeres statistik med en i vandet hver anden gang holder ikke helt. Til trods for den våde omgang syntes jeg, det var rigtig spændende og har mod på mere sejlsport. Der er en del, som, selv her tirsdag, stadig har lidt blå mærker og humper lidt, men alle fortæller gerne om turen, og med stort smil på læben kommer de med detaljer fra sejladsen. Jeg har selv inkasseret det største blå mærke nogensinde, men det skyldtes, at der var to rigtig stærke mænd, som trak mig op i gummibåden.

Tak for et sjovt og spændende arrangement, som jeg varmt vil anbefale til andre.

Jette Nielsen
Sekretær