Nyheder

01
jul

LIVE-STREAMING: Følg med i sejladserne

on onsdag, 1. juli 2015 08:46.

I forbindelse med de 2 x VM i Middelfart, som vi p.t. er i færd med at afvikle, i denne uge Melges 24 World Championship 2015, tilbyder vi i samarbejde med SportsXstream vores publikum at følge med i sejladserne via live-streaming. Både på nettet og på skærme på molen.

Live-streamings begynder som udgangspunkt kl. 11.00 hver dag i VM-perioden.

Klik på billedet nedenfor, og se den aktuelle live-streamning.

Skærmbillede 2015 07 01 kl. 10.42.56

 

NB! Sammenklip af dagens live-streamning lægges hver dag på SportsXstreams YouTube-kanal:

Skærmbillede 2015 07 01 kl. 10.39.45

30
jun

2 x VM i fuld gang i Middelfart!

on tirsdag, 30. juni 2015 10:59.

10983577 1032006593510133 1095267641616435443 n

Solen skinner fra en blå himmel over Middelfart Marina og Lillebælt i dag, hvor sejladserne er skudt i gang i forbindelse med afviklingen af de 2 x VM, som Match Racing Denmark er vært ved på vegne af sejlklubberne i Middelfart, Vejle, Fredericia og Kolding.

De 2 x VM afholdes i samarbejde med Dansk Melges 24 Klub, International Melges 24 Class Association, Dansk Sejlunion, ISAF (den internationale sejlunion), WIMRA (Women’s International Match Racing Series) samt ikke mindst Middelfart Kommune, Udvikling Fyn, Sport Event Denmark, Trekantområdet samt Destination Lillebælt, der er partnere på mesterskaberne. 

Fra i dag til og med den 5. juli er det Melges 24 World Championship 2015, der løber af stablen, mens det fra den 8.-12. juli er 2015 ISAF Women's Match Racing World Championship, der afholdes.

Der tales bl.a. fransk, engelsk, tysk og dansk i en skøn blanding - både i bådene på vandet, på molen, i marinaen, i teltene og pavillonen, for sejlsportsinteresserede fra hele verden er samlet for at tage del i de 2 VM'er.

Kom og oplev den internationale atmosfære i marinaen under de to verdensmesterskaber, og se havets hurtigste og mest udfordrende sejlbåde helt tæt på. 

11059770 1032006780176781 325296889234832506 n

Billederne i denne artikel er fra gårsdagens Melges 24 practice races og er taget af Mick Anderson/ SailingPIX.dk.

Følg med på nettet:

Den officielle eventhjemmeside til VM i Melges 24: www.melges24worlds15.dk

Den officielle eventhjemmeside til VM i kvindematchrace: www.worlds15.dk 

Match Racing Denmarks facebook-side

Match Racing Denmarks Instagram

Live-streaming hver dag (sejladserne starter kl. 11)

Videoklip fra morgen-briefs 

Dansk Melges 24 Klub

Den internatinale Melges 24 Class Association

ISAF's hjemmeside 

WIMRA's hjemmeside

Billeder (Mick Anderson, SailingPIX.dk) 

Mere om Melges 24 World Championship 2015: Bådtypen Melges 24 er den største sportsbådklasse i verden, og ca. 100 både er tilmeldt verdensmesterskabet, der tiltrækker både topprofessionelle og amatørsejlere fra hele verden. I alt 18 lande er repræsenteret ved verdensmesterskabet, der foregår i farvandet lige syd for Fænø. Sejladsen bliver live-streamet til nettet og til storskærm på land. På marinaen vil det summe af liv, før sejlerne tager på vandet om formiddagen og igen om eftermiddagen, når de er færdige med dagens dyster. 

Mere om 2015 ISAF Women's Match Racing World Championship: Det er den absolutte verdenselite inden for kvindelig matchrace, der kommer til Middelfart i starten af juli. De 16 besætninger, der er tilmeldt mesterskabet, ligger alle i top 20 på verdensranglisten - herunder den danske skipper Camilla Ulrikkeholm, der ligger nummer 1. Verdensmesterskabet foregår i farvandet lige ud for Middelfart Marina, og det er derfor muligt at følge de lynhurtige både af typen Match 28 fra molen.

19
jun

Ungdoms U23 DM i Matchrace 2015 i Roskilde

on fredag, 19. juni 2015 10:20.

 I7Q4330

Den 5.-6. september 2015 afholdes Ungdoms DM i matchrace i Roskilde Sejlklub. I denne forbindelse vil klubben gerne op-/udfordre jer til at stille med en ungdomsbesætning og tilbyder derfor sejlklubber indtil 3 stk. gratis træningspas. fx inkl. instruktør, så eventuelle interesserede kan afgøre, om de har lyst til at stille op.

Notice of Race

14
jun

Woman 2015 - 27. august 2015

on søndag, 14. juni 2015 12:37.

DSC 6227

Kære kvinder! Torsdag den 27. august har du mulighed for at få en helt særlig "indefra-og-ud-oplevelse", når vi traditionen tro afholder kvindematchracedag i Middelfart - "Woman 2015".

Frokost-foredraget er i år “Find arbejdsglæden, find i det hele taget glæden. Tag ansvar.” med australskfødte Michelle Hviid, der hører til den kategori af foredragsholdere, der når helt ind i hjertet på sine deltagere med budskaber som fx: Kender du til følelsen af ikke rigtig at komme ud over rampen med gode idéer og drømme? Mangler du stadig at opleve den største frihed af alle – nemlig at være dig selv på godt og ondt?

Tilmeld dig og dine veninder, kvindelige kolleger osv. Tilmeld 6 - betal for 5. Frem til d. 16. juni er der "early bird"-tilbud.

03
jun

Vi søger frivillige hjælpere til 2 x VM

on onsdag, 3. juni 2015 12:49.

IMG 3595 1000x700 px

I ugerne 26, 27, 28 og 29 har vi brug for masser af frivillig hjælp i forbindelse med afholdelsen af de 2 x sejlsports-VM i Middelfart. Vi har allerede en del hjælpere, men vi mangler stadig flere hænder - primært i ugerne 26, 27 og 28.

Vi har brug for alt fra parkeringsvagter og chauffører til vands og til lands til info-medarbejdere, bartendere, klargørere, telt-indrettere osv., så vi i fællesskab kan få Middelfart til at stå helt skarpt på landkortet for alle de mennesker, hvis øjne rettes mod vores skønne by. Du behøver naturligvis ikke at kunne hver dag i alle 3 uger – vi er taknemmelige for al hjælp. Der er et hav af forskelligartede opgaver, så vi har brug for alle kompetencer. Det hele handler om at støtte to verdensklasses events i Middelfart, der vil opleve en kæmpe international bevågenhed – og det bliver SÅ sjovt! 

Som tak for din hjælp får du naturligvis en invitation til den store gallafast, der afholdes på Hindsgavl Slot den 4. juli.

Kontakt Marianne Bryld Olsen (mobil 4085 4300 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller eller Jill Mønster Hagen (mobil 30 32 78 32 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) for yderligere info.

– Al hjælp er velkommen, og vi GLÆDER os til at høre fra dig! 

21
apr

Firmadysten 2015

on tirsdag, 21. april 2015 12:56.

Match28 570x400

Deltag i vores årlige event, hvor mindre virksomheder, grupper eller organisationer har mulighed for at komme ud at sejle matchrace mod andre både – selvom man kun kan stille med ét hold selv (4-6 personer). Firmadysten foregår i år den 22. september 2015 - og kan med fordel planlægges allerede nu.

Sejl med dine ansatte, dine kunder, blandede hold – det er helt op til dig!

Se invitationen til Firmadysten

20
apr

Jacob - vores nye bådansvarlige

on mandag, 20. april 2015 10:57.

Jacob 

Mød Jacob Nikolajsen - vores nye bådansvarlige, der har ansvaret for vores kørende og sejlende materiel. Jacob er i den første periode i 'mesterlære' hos Peter Thomsen, som de fleste af jer nok kender ganske godt. Formålet med ansættelsen er at være forberedt på fremtiden ved at sikre kontinuiteten i relation til kompetencer og viden generelt - og således få Jacob oplært hos Peter over de næste måneder. Nøgleordene i arbejdet med vores materiel er som altid: Sikkerhed, leveringssikkerhed og kvalitet. Værdier, som går igen i alt, hvad Match Racing Denmark arbejder med.

”Jeg er meget glad for at have fået en fuldtidsstilling hos Match Racing Denmark, efter at jeg de seneste 8-9 år har arbejdet som instruktør her, mens jeg har studeret. I maj måned 2014 færdiggjorde jeg mit ingeniørstudie, men interessen for et ingeniørjob er ikke nær så stor som for at få lov til at arbejde med sejlsport. Så da jeg fik tilbuddet om at starte hos Match Racing Denmark, var jeg ikke i tvivl om, at jeg hellere ville dette," fortæller Jacob.

"Jeg har sejlet hele livet i alt fra jolle til store kølbåde, så min forudsætning for jobbet er min sejlererfaring i kombination med min planlægningsevne og innovative måde at gå til opgaven på fra ingeniørstudiet, hvilket jeg er helt sikker på vil fungere godt i min nye stilling her hos Match Racing Denmark,” slutter Jacob.

16
apr

Matchrace med Jyllandsposten 21/5 - også for enkeltpersoner

on torsdag, 16. april 2015 14:53.

Action1 

Den 21. maj afholder JP et arrangement for avisens abonnenter - men alle andre er også velkomne! Kom alene, kom med en eller flere venner, kolleger eller familie, giv en plads på eventen i gave....

Uanset hvad, så vil man som deltager opleve nogle inspirerende, sjove og lærerige timer på vandet, hvor du bliver klogere på sejlads og samarbejde. Efter en tilrettelagt træning, hvor alle manøvrer og kendskabet til vind bliver indøvet, får I muligheden for at finde frem til den optimale rollefordeling. Instruktørerne vil guide jer gennem træningen. Dagen afsluttes med en kapsejlads med alle mod alle. Alle kan deltage, det kræver ingen forkundskaber i sejlads.

Dato og sted: Torsdag den 21. maj kl. 9-14 hos Match Racing Denmark, Østre Hougvej 90, 5500 Middelfart.

Pris: JP-abonnenter: 1.249 kr./ Andre: 1.499 kr.

Tilmelding: JP-abonnent: På mit.jp.dk/arrangementer eller tlf. 8738 3838 alle hverdage fra kl. 9-16. Andre: Kontakt Linda Fuglsang hos Match Racing Denmark på mobil 40143948.

15
apr

Marianne holder styr på VM-hjælpere

on onsdag, 15. april 2015 13:51.

Marianne 

Byd et stort velkommen til vores nye Project Manager Marianne Bryld Olsen, der bliver - og allerede er - et vigtigt omdrejningspunkt i det praktiske koordineringsarbejde af vores værtsskab ved de 2 x World Championship, som vi afholder i juni og juli.

Mariannes vigtigste opgaver er fremadrettet at sikre et højt kvalitetsniveau i den organisation af rundt regnet 100 hjælpere, der står bag det praktiske arbejde i forbindelse med de to VM'er. Hendes vigtigste opgaver er således at holde styr på alle aftaler, generelt at få VM’erne til at køre så gnidningsfrit som muligt - samt ikke mindst at holde styr på alt fra opdækning af borde og indkøb af kontorartikler til aftaler om catering og koordinering af det store frivillige hjælper-team, der står bag eventen.

At forudse udfordringer
"Jeg glæder mig over at være en del af så stort et set-up med 600 sejlere i løbet af de næste måneder. Jeg glæder mig rigtig meget til at forsøge at forudse hvilke udfordringer, der kan komme i løbet af de 2 VM-uger - og så have en plan for det, så det hele ikke 'sejler', så at sige," fortæller Marianne.

Tidligere prof. golf-organizer
Marianne har været en del af ECCO Touren (prof. golf tour i Danmark) i de seneste 3 år, hvor hun har været Tour Organizer - den person, der får alle trådene til at nå sammen. "Vi var 3-4 mand, der organiserede det, og i hver klub, vi kom til, var der ca. 50 frivillige tilknyttet, så jeg er vant til at have med frivillig arbejdskraft at gøre," siger Marianne.

Født ind i sejlsportsbranchen
Marianne er 'født ind i' sejlsportsbranchen, da hendes far har ejet Elvström Sails i ca. 30 år. Så da Søren M. Laugesen, COO og Partner Manager hos Match Racing Denmark, kontaktede hende, var hun ikke i tvivl om, at hun gerne ville være med.

"Jeg har ikke sejlet, siden jeg gik på efterskole, men mon ikke jeg får mulighed for det her," slutter Marianne. Som barn og ung sejlede hun optimist- og europajolle.

13
apr

Nyt eventtøj og redningsveste klar til sæsonen

on mandag, 13. april 2015 11:12.

Eventtøj nyt apr2015 lille

Når man som Match Racing Denmark hvert år har flere tusinde sejlende teambuildings-gæster på besøg, er det indlysende, at det tøj, vi låner til vores gæster, skal kunne holde til lidt af hvert.

Vi har været igennem en lang proces for at finde frem til det helt rigtige eventtøj og de helt rigtige redningsveste til at erstatte det udtjente. Vi taler her ret store mængder af tøj, og tøj, hvortil der stilles mange og store krav....

Efter en lang udvælgelses- og test-periode er vores valg faldet på tøj og redningsveste af mærket Gill - i samarbejde med Palby Marine.

13
apr

Nyt nyhedsbrev ude nu

on mandag, 13. april 2015 10:47.

Ebler Wibroe 570x400

Så er vores nye april-nyhedsbrev i alles postkasser. Modtager du ikke allerede nyhedsbrevet, kan du se det her: Se nyhedsbrevet

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du fremover modtager det direkte i din indbakke. Nyhedsbrevet indeholder fx nyheder, tilbud, viden om matchrace og sejlsport m.v. og udkommer ca. 4-6 gange om året.

25
mar

Invitation: Picca Automation Business Cup 2015 (i Horsens)

on onsdag, 25. marts 2015 15:56.

Skærmbillede 2015 03 25 kl. 17.03.09

OnBoard Horsens Sejlklub har hermed fornøjelsen at invitere dig og dine kolleger, kunder eller samarbejdspartnere til en fantastisk oplevelse på Horsens Fjord fredag den 5. juni kl. 8.30-17.00 og til efterfølgende gallamiddag i Horsens Sejlklubs restaurant på Lystbådehavnen. 

Picca Automation Business Cup afholdes for 7. gang og er en succes, der nu er et begreb i både erhvervs- og sejlerkredse. Forventningen er 14 besætninger hver med 4 mand/kvinde om bord og 6 identiske både. Sejladserne afholdes med besætninger af både rutinerede og urutinerede sejlere, der i intense sejladser får knyttet stærke relationer til de øvrige besætningsmedlemmer og de øvrige crews.

Dagen er en helt speciel oplevelse, hvor man er blandt passionerede OL sejlere, erhvervsledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.
Der vil i løbet af dagen være rig mulighed for at netværke blandt alle disse deltagere, og det bliver helt sikkert en uforglemmelig dag for alle.

Har I lyst til en oplevelse, men ikke sejlererfaringen, så stiller Horsens Sejlklub gerne med 2 erfarne sejlere, således at jeres virksomhed kun skal stille med 2 personer. Til gængæld bliver I også lovet at prøve intens kapsejlads på absolut højt plan og nærmeste hold.

Se invitationen (pdf)

18
mar

Spring Cup + CPH May Days hos KDY

on onsdag, 18. marts 2015 21:14.

 Dinex 2 EM 2009

Den 11.-12. april 2015 afholder KDY "Spring Cup" i matchrace (gr. 3): 

Deadline for invitation request er 24. marts 2015

Se Notice of Race her

 

Den 23.-25. maj 2015 afholder KDY desuden "CPH May Days" (gr. 2):

Invatation request

12
mar

VIND 2015: Matchrace for cancerramte børn og unge d. 4/6-15 - støt Børnecancerfonden

on torsdag, 12. marts 2015 10:14.

Skærmbillede 2015-03-12 kl. 11.18.26 

Team Rynkeby og Match Racing Denmark genoptager succesen fra sidste år og søsætter endnu engang matchrace for cancerramte børn og unge. Vær med torsdag den 4. juni 2015, hvor overskuddet går ubeskåret til fordel for Børnecancerfonden. Jeres virksomhed køber én båd for én dag, og båden vil bære jeres firmaflag under hele eventen.

Om formiddagen introduceres børnene til matchrace, laver prøvesejlads og slutter af med en rigtig kapsejlads. Alt sammen under vejledning af professionelle instruktører. Efter børnesejladsen er der præmieoverrækkelse, hvor I som virksomhed deltager og har mulighed for at møde de børn, der har sejlet på jeres båd. Om eftermiddagen prøver I selv kræfter med matchrace; igen under vejledning af kyndige instruktører. Arrangementet afsluttes med grill på havnen for virksomhederne. 

Pris for én båd: 25.000 dkr. Overskuddet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Formålet med "Vind" er at give børn og unge mulighed for at mærke suset fra kapsejlads, få
smilene frem igen og bare nyde livet. Jeres virksomhed får lov til at give denne særlige oplevelse
til nogle børn, som har oplevet livets barske sider alt for tidligt. I får samtidig selv en fantastisk sjov
og lærerig dag på vandet.

Program:

Kl. 09-13: Kapsejlads for børn og unge
Kl. 13-14: Fælles event for børn/unge og virksomheder: Præmieoverrækkelse og fotografering.
Kl. 14-17: Kapsejlads for virksomheder

Arrangementet afholdes hos:
Match Racing Denmark, Østre Hougvej 90, 5500 Middelfart.
Der vil være fuld forplejning samt fotograf under hele eventen.
Vi håber på blæsevejr og jeres opbakning.

De bedste hilsner
Annette Bennedsgaard Jespersen, mobil 2972 4194
Petra Gade, mobil 2169 7893

Se invitationen som pdf

25
feb

Servicemeddelelse: Reglement for sejlads

on onsdag, 25. februar 2015 15:36.

Til jer, der sejler speedbåd og vandscooter i Lillebælt og/eller Fyns Politikreds, er her nyttig viden:

Reglement for sejlads med motorbåde m.v.

but-nl

Båd-samarbejds-partnere

  • Orsted_RGB_White.png
  • sparekassen midtjylland
  • aa rsleff
  • hindsgavlslot