Nyheder

14
okt

Tak til alle for indsatsen til Nations Cup!

on mandag, 14. oktober 2013 08:53.

Så... (!) er vi begyndt for alvor at kunne trække vejret normalt igen efter en fantastisk sommer og start på efteråret. Periodens absolutte klimaks lå i dagene fra den 6. til den 10. august, da vi afholdt ISAF Nations Cup 2013 Grand Final.

Det var en lang og sej – og meget spændende og lærerig – rejse, og der var mildest talt knald på fra start til slut! Både i dagene, ugerne og månederne op til, og i sandhed også under eventen. Præcis som vi havde forestillet os – og mere til! Det var en fantastisk event for alle implicerede – sportsfolk, officials, publikum, staff og samarbejdspartnere.

nc-tak 1
Danske Team Sehested (t.v.) mod australske Team Gilmour, der vandt guldmedaljen.


Her kommer eventen i lidt tal:

Generelt:

  • Al planlagt sejlads blev gennemført – 182 sejladser på 4 dage
  • Samarbejde med 75 virksomheder
  • Ca. 100 udenlandske sportsfolk
  • 25 udenlandske officials
  • Ca. 20.000 besøgende på havnen
  • 2 live speakere
  • Mere end 100 hjælpere
  • 4 OL-medaljetagere deltog i vores celebrity sejlads (opvisningssejladsen "Team Sehested vs. OL-kongerne")
  • 1 dansk kronprins var på besøg og deltog i matchrace og tog sig efterfølgende god tid til at tale med de samarbejdspartnere, som var mødt op.


Kommunikationsdækning i verdensklasse:

  • 19 ansatte event presse- og kamerafolk
  • Mere end 400 artikler og indslag i danske og internationale medier
  • Herunder 40 danske medier – fra TV2, DR og Børsen til BT og Se&Hør – samt 80 forskellige internationale webmedier (bl.a. 27 australske, 10 engelske og 6 brasilianske)
  • Hver af vores video news releases havde potentielt 600 millioner potentielle seere, heraf har mindst 24,4 millioner rent faktisk set dem! (svarende til "return of investment" på ca. EUR 488.000)
  • Vores video highlights fra hver af eventdagene er vist ca. 55.000 gange på YouTube (se dem via links nedenfor)
  • Vores live streaming havde et samlet antal seerminutter på 53.044 min.
  • Vores event-website havde lige knapt 40.000 sidevisninger

- og vi kunne blive ved....!

nc-tak 2
Nicolai Sehested og HKH Kronprins Frederik


(NB! Sammen med Middelfart Kommune har vi iværksat en undersøgelse af effekten af den omtale, vi har fået I forbindelse med eventen. Rapporten vil først være klar sidst på året, da vi ønsker at få det hele med.)

Vi har fået rigtig mange dejlige tilbagemeldinger, og vores fornemmelse er klart, at 'evalueringsbarometret' står på "Sådan! Godt gået til os alle!". Vi er enormt stolte over det sportslige og kommunikative resultat af eventen, og det, at vi fik samlet en gruppe samarbejdspartnere, har gjort hele forskellen. Det er vi ikke et sekund i tvivl om. Vi har afviklet en event, som til fulde levede op til såvel vores egne som deltagernes forventninger. Vi har fået sat Match Racing Denmark, Middelfart, Lillebælt, Fyn, Trekantområdet og Danmark på verdenskortet – ikke mindst i relation til eventafholdelse af den virkelig store slags! Vi vil fremadrettet forvalte denne placering og dens muligheder på bedst mulig vis og håber, at mange andre implicerede vil gøre det samme. Vi vil bl.a. bruge de positive resultater og den positive omtale til at byde ind på nye, store stævner i 2015.

Vi vil gerne sige et kæmpe og dybtfølt tak til alle for jeres bidrag i forbindelse med ISAF Nations Cup 2013 Grand Final! Uden jer – ingen event! Det er vi meget bevidste om og ydmyge omkring! Vi håber, at I også fremadrettet kan se fordelene i at være med i den udvikling, eventen har iværksat.

Vi er samtidig også ydmyge omkring vores værtskab og ved, at der altid er ting, der kan gøres bedre. Hold jer derfor ikke tilbage med input, som vi vil tage ind til nærmere granskning i forbindelse med fremtidige store såvel som mindre events. Der er altid noget at lære!

Tak og på gensyn!

nc-tak 3
De brasilianske damer vandt guld

I kan fortsat se de flotte tv-highlight-film på vores YouTube-kanal:
Preview
Dag 1 
Dag 2 
Dag 3 (inkl. "Team Sehested vs. OL-kongerne") 
Finaledag 

Her kan I se et udpluk af presseomtalen 

Se et udvalg af billeder fra eventen her 




13
sep

"Klædt i Jyske Bank" - fire på stribe

on fredag, 13. september 2013 08:45.

Så flot kan det se ud med fire ens både - her med Jyske Bank spilere og logo på båden.

jb2 570x400

jb3 570x400

jb4 570x400
01
sep

Middelfart: Kvindearrangement med stor succes (pressemeddelelse)

on søndag, 1. september 2013 18:30.

dsc 1373 570x400

Torsdag den 29. august 2013 var op imod 80 danske power-kvinder på havet ud for Middelfart Marina. Ikke for at fiske. Bestemt ikke for at sole sig. Men for at udvikle deres evner inden for kommunikation og samarbejde – ved at sejle matchrace i rigtige, professionelle matchracebåde! Eventen løber af stablen hvert år og er blevet lidt af en eftertragtet klassiker at deltage i.

Professionelle matchracebåde. Dygtige instruktører. Vind. Sejl og tovværk. Skumsprøjt og kommandoråb. Skøn atmosfære. Smil og masser af grin. Teamwork. Koncentration. Foredrag med dobbelt verdensmester i roning Mette Bloch. Lækker mad, flotte præmier og goodiebags til alle. Det er nogle af de ingredienser, der skal til for at skabe et succesfuldt arrangement for kvinder, og som var en realitet for deltagerne ved torsdagens "Woman 2013" hos teambuildings- og sejlsportscenteret Match Racing Denmark i Middelfart. Eventen, der løber af stablen sidst på sommeren hvert år, er gået hen og blevet lidt af en klassiker og succes blandt kvinder med 'fart på arbejdslivet'.

dsc 0007 570x400

 mg_1243 570x280

Stor efterspørgsel på deltagelse
Charlotte Pedersen, Sales Manager og ansvarlig for kvindearrangementet hos Match Racing Denmark, forklarer: - Vi har i år haft så flot efterspørgsel på deltagelse i eventen, at det faktisk ikke har været nødvendigt at markedsføre den. Vi har sendt invitationer ud til kvinder, der tidligere har deltaget, og så har interessen spredt sig som ringe i vandet derfra. Det er vi naturligvis meget glade for og stolte over.

dsc 1296 570x400

Charlotte tilskriver også efterspørgslen, at kvinder i dag har et større behov for i ny og næ at rive en dag ud af kalenderen, som de kan bruge på sig selv. - Det er fra tid til anden nødvendigt, at vi trækker os selv ud af de sædvanlige sammenhænge, vi indgår i, for at lære noget nyt om os selv og for at få nye perspektiver til arbejdslivet, forklarer hun.

dsc 1339 570x280

Energi, glæde og inspiration
- Vi har igen i år sammensat et program, der har tilladt kvinderne at overskride deres grænser på en positiv måde i trygge rammer, og jeg er ret sikker på, at deltagerne både i går, i dag og i de næste mange dage vil føle sig fulde af energi, glæde og inspiration. At sejle matchrace og deltage i en event som vores "Woman" er en oplevelse i sig selv og giver læring i samarbejde og kommunikation, som man kan tage med sig tilbage til arbejdspladsen.

"Woman 2014" er allerede under planlæggelse og løber af stablen den 28. august 2014. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

dsc 1376 570x400

30.000 sejlende gæster
Med 17 matchracebåde og mere end 30.000 sejlende gæster siden etableringen i 1996 er Match Racing Denmark i dag Danmarks største matchracecenter. Centret er etableret i et tæt samarbejde mellem sejlklubberne i Horsens, Vejle, Fredericia, Middelfart og Kolding for at styrke dansk sejlsport. Hovedcenteret ligger i Middelfart – centralt placeret midt i landet og ud til farvandet ved Lillebælt. Virksomheden har gennemført flere hundrede events og stævner, herunder EM i matchrace i 2009 og ISAF Nations Cup 2013 Grand Final i august i år, som mange nok husker for dels Kronprins Frederiks sejlads mod de lokale topsejlere anført af Nicolai Sehested, dels Danmarks to flotte sølvmedaljer. www.m-r-d.dk.

dsc 1396 570x400

dsc 1422 570x280

dsc 1441 570x400

dsc 1450 570x400

dsc 1556 570x400

dsc 1570 570x400

img 3918 570x270


Se flere billeder fra "Woman 2013" på vores facebook-side

Kontaktinfo:
Match Racing Denmark, Sales Manager Charlotte Pedersen, mobil 2443 9242, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
19
aug

Bydysten 2013

on mandag, 19. august 2013 08:42.

bydyst i match race 2013 016 570x280

For 12. gang afholdt Middelfart Sparekasse her i august måned Bydysten. Sparekassens afdelinger stiller op byvis - og trækker i sejlertøjet for at dyste mod hinanden.

I Bydysten 2013 deltog følgende afdelinger: 
Strib, Middelfart, Fredericia, Vinding, Kolding og Vejle.  

Det var i år Strib-afdelingen, der løb af med sejren!
Stort til lykke!

bydyst i match race 2013 064 570x280









07
aug

Følg med i ISAF Nations Cup 2013 Grand Final

on onsdag, 7. august 2013 11:41.

Du kan følge med i ISAF Nations cup 2013 Grand Final på mange flader:

LIVE STREAMING
Vores YouTube-kanal
Nations Cup web
Vores facebookside

- samt i dagspressen

07
aug

Matchrace på Lillebælt for hele familien

on onsdag, 7. august 2013 09:23.

Matchrace 500x300

Oplev suset i et af havets hurtigste og mest udfordrende sejlbåde. 
Aktiviteten er en særlig eksklusiv aktivitet. Matchrace-båden er bemandet med kyndige instruktører, og deltagerne lærer at sejle bådene selv. Instruktøren giver den fornødne indsigt i bådens funktioner, manøvredygtighed, opgavefordeling ombord, sejlføring og vindforhold. Herefter prøver i selv at styre båden, justere sejlene og hvis der er nok tilmeldte, at sejle Matchrace mod det andet hold.

Du kan købe pladser til sejladser den 13/8-13 og den 27/8-13.

Læs mere og køb billetterne her
03
jul

Kronprins Frederik sejler matchrace mod dansk stortalent

on onsdag, 3. juli 2013 10:28.

Lillebælt bliver rammen, når Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og OL-veteran Jesper Bank sejler et sjælden stjernespækket matchrace under nations VM for matchrace til august.

Hvem vinder? Bliver det på den ene side de p.t. bedste danske matchrace sejlere med Nicolai Sehested i spidsen eller på den anden side Kronprins Frederik og en besætning udelukkende bestående af tidligere danske OL medaljetagere, blandt andre det danske matchrace ikon, Jesper Bank?

13
jun

Vi mangler deltagere til EUROSAF matchrace-EM

on torsdag, 13. juni 2013 17:57.

matchrace 570x280

Har du kendskab til besætninger, som gerne vil deltage i EUROSAF Match Race EM'er for:
- Kvinder
- Ungdom
- Universitetsstuderende

Hvis ja, så kan du finde mere information på Dansk Sejlunions hjemmeside

Interesserede kan henvende sig til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Dansk Sejlunion
11
jun

Pressemeddelele: Jyske Bank og ”Tængerne” tog pokalen

on tirsdag, 11. juni 2013 13:28.

Pressemeddelelse fra Horsens Sejlklub
Horsens Sejlklub Picca Automation Business Cup 2013

Det blev Christian og Thomas Tang (Tængerne), der med opvækst i Horsens Sejlklubs ungdomsafdeling tog årets Picca Automation Business Cup pokal i en spændende fight i finalen med Thomas Iversen i Sydbank.

tngerne 500x400

Med "Tængerne" i Jyske Bank båden var også Anders Jørgensen fra Jula A/S og Niels Einar Gammelgaard fra Jyske Bank, og skægt nok, var det netop Thomas Iversen, tidligere OL kandidat med Jonathan Person, der normalt var skipper i Jyske Bank båden, der
blev slået på målstregen med 1,25 point af Jyske Bank båden.

14 besætninger i 6 både dominerede hele Horsens inderfjord lørdag den 8. juni, og det gamle klubhuset om aftenen. Hver besætning repræsenterede en virksomhed som enten selv havde 2 dygtige sejlere, eller adopterede 2 Horsens sejlere for dagen. Det gav bl.a. mulighed for at se de 3 lokale OL kandidat piger i action, Anne Marie Rindom og Schütt søstrene, men sandelig også mange andre dygtige lokale sejlere som fik muligheden for få støvet pudset lidt af på sejlertøjet.

Thomas Iversen i Sydbank, blev 2, Peter Iversen i Nortvig 3, 4. pladsen løb Nykredit med hvor Alan Nissen var skipper, og Morten Arndal i Fertin Pharma og Jacob Nicolajsen fra VIA, sluttede således i finalen.

Match Racing Denmark i Middelfart stillede 6 både til rådighed for On Board Horsens Sejlklub, således dette succesarrangement kunne afvikledes og derudover sikrede Søren Laugesen fra MRD at det sportslige og regelmæssigt niveau blev overholdt.

Sidste år mester fra Navne sponsoren Picca Automation, tidligere DM mester i match race Henrik Jensen, måtte i år nøjes med en sekundær placering, da han var uheldig med tyvstart og en styrbord/bagbord i de indledende sejladser.

Stævnet, som nu blev afholdt for 6. gang med flere og flere deltagende besætninger, er en succesfuld mulighed for On Board Horsens Sejlklub, for at skabe en stor aktivitet og eksponering af klubben, dels sponsoraktivitet og relationer, og endelig til at sikre et økonomisk bidrag til drift af ungdomsafdelingen.
11
jun

Den store eventguide for ISAF Nations Cup 2013 Grand Final er på gaden

on tirsdag, 11. juni 2013 07:45.

img-00001

Så er den store eventguide for ISAF Nations Cup 2013 Grand Final "på gaden" - og vi har også fået lavet en online version, som du kan bladre i her. I den kan du læse alt, hvad der er værd at vide om eventen d. 6.-10. august 2013, hvad du kan opleve i dagene, hvor den finder sted osv. Masser af aktiviteter for hele familien!

Se den online blade-version af evenguiden
03
jun

Fænøsund: Søkablet samles til søs

on mandag, 3. juni 2013 20:55.

kabelarb

Omkring d. 17. juni lægges det første af de to søkabler i Lillebælt og Fænø Sund. Det andet lægges først i juli. Sidste tre uger i juli spærres en del af Fænø Sund for al sejlads, da der skal laves en kabelsamling.


Fra midt i juni til midt i juli lægges verdens tykkeste trefasede 400kV kabel i Lille-bælt og gennem Fænø Sund. De to kabler skal sammen med fem kilometer land-kabler erstatte højspændingsmaster og ledninger henover Lillebælt.

Under nedlægningen af søkablerne fra uge 24 til 28 skal sejlende passere med forsigtighed og følge de arbejdende fartøjers anvisninger. Afviserfartøjer vil vejle-de passerende skibe om sikker passage af arbejdsstedet, og i korte perioder kan det indebære, at de skal sejle vest om Fænø.

I slutningen af juli vil den nordlige del af Fænø Sund mellem Fænø og Middelfart være spærret for al sejlads. Det forventes at blive i uge 29, 30 og 31.

Der afspærres, fordi et af de søkabler, der skal erstatte højspændings¬ledningerne over Lillebælt, skal samles til søs. Der vil være mulighed for at sejle syd om Fænø.

– Det er meget beklageligt, og vi lover, at afspærringen bliver så kortvarig som muligt. Men arbejdet er kompliceret og afhænger af vind og vejr, så vi bliver som udgangspunkt nødt til at spærre af i op til tre uger, siger chefprojektleder på Forskønnelsesprojekt Lillebælt, Christian Jensen.

Han tilføjer: - Hverken vi eller vores leverandør havde regnet med at spærre for sejlen-de trafik i længere tid. Men det ene søkabel leveres i to stykker. Derfor er vi er nødt til at samle kablet til søs.

Søfartsstyrelsen har den 28. maj godkendt afspærringen. Når kablet samles til søs forankres fartøjet HENRY P. LADING med wirer, som strækker sig fra kyst til kyst i om¬rådet mellem kysten ud for Hindsgavl Slot og lidt nord for færgeovergangen til Fænø. To mindre skibe vil vejlede sejlende trafik, der kommer for tæt på, da det er både farligt og forbudt at passere afspærringen.

Læs mere om kaldesignaler til de arbejdende fartøjer og se søkort med positioner for afspærringen i folderen "Kabelarbejde i Fænø Sund juni-juli 2013".

Download pressemeddelelsen i printvenlig version (pdf).




03
jun

Nyt fra Horsens Sejlklub

on mandag, 3. juni 2013 20:46.

horsens sejlklub

Guldvindere fra OL, VM, EM, NM og DM mødes

Lørdag den 8. juni er der Picca Automation Business Cup 2013 på Horsens Fjord i Match 28. Her dyster firmaer, og der er drysset godt med stjernestøv over besætningerne.

En dag om bord på en Match 28
Hvis du har lyst til at prøve at sejle Match 28, så er der mulighed for at få en gratis dagstur – enten fredag den 7. eller søndag den 9. juni, når de skal hentes eller sejle hjem til Vejle og Middelfart. Læs mere her hvis du er interesseret. Der er stadig få ledige pladser.

HSH sejler til EM og VM i Europa jolle
Jollesejler Michael Jürgensen har kæmpet sig til toppen i Danmark. Stort tillykke!

Camp Borre
Ungdomsafdelingens sommertur til Borre Knob er lige om hjørnet. Læs mere om den traditionsrige tur i de smukkeste omgivelser fra den 4. – 7. juli. Man kan stadig nå at tilmelde sig!

Store mennesker i små både....
Trænger du til at udfordre din gast, der altid siger, at han bare skal ha' roret, så skal i nok vinde. Eller er det din nabo på bådbroen eller... Igen i år er der mulighed for krybe i en optimistjolle, selv om du er over 15 år. hvor man mødes på jollepladsen. Der kommer mere info om tilmelding.

Mange mennesker i to både...
Matchrace træningen om mandagen er kommet rigtigt godt fra land. Ni unge og otte lidt ældre sejler nu hver mandag aften på blandede hold. Læs mere i næste nummer af klubbladet.

Læs mere om Horsens Sejlklub www.horsens-sejlklub.dk
03
jun

Nyt om besejling af Vejle Lystbådehavn

on mandag, 3. juni 2013 20:26.

Seneste update på besejlingen af Vejle Lystbådehavn er, at bøjer/afmærkning vil være lagt ud i løbet af 2 uger. Dels skal bøjerne bestilles, og dels skal Farvandsvæsnet og Søfartsstyrelsen indover.

Se oversigtskortet





30
maj

Invitation til kvinderne...! Woman 2013

on torsdag, 30. maj 2013 13:08.

Kære kvinde! Trænger du til en WOW-oplevelse?! Så er det på tide at sætte kryds i kalenderen til årets kvinde-power-dag! Torsdag d. 29. august afholder vi "Match Racing Denmark Woman 2013" - og DU er inviteret!

Se invitationen her

woman2013 570x400

but-nl

Båd-samarbejds-partnere

  • Orsted_RGB_White.png
  • sparekassen midtjylland
  • aa rsleff
  • hindsgavlslot