Nyheder

14
dec

Foredragsaften om bådvedligehold

. Posted in Nyheder

IMG 05071 002

I slutningen af november måned havde vi besøg af vores samarbejdspartner Middelfart Sparekasse. Det var ikke blot en høflighedsvisit, men derimod en spændende foredragsaften ‘on site', hvor Sparekassen havde inviteret kunder og potentielle kunder inden for deres bådfinansierings-segment til Match Racing Denmarks faciliteter på Middelfart Marina for at høre mere om, hvordan man bedst vedligeholder sin båd.

Med 17 både og rundt regnet 300 arrangementer om året har vi hos Match Racing Denmark en hel del erfaring på området. Vores både sejler på årsbasis typisk, hvad en almindelig båd sejler i et helt liv, så formålet med vores foredrag var at indvie vores gæster i en række af de gode råd, vi har til, hvordan man kan og bør pleje og vedligeholde sin båd, så man er sikkert sejlende og dermed passer bedst muligt på sine aktiver. Her tænker vi naturligvis både på båden - og på sejlernes sikkerhed. Hos os er det netop sikkerheden, der altid har størst fokus, og kun når vi passer godt på vores materiel, vedligeholder det og monitorerer det, kan vi tilbyde det høje sikkerhedsniveau, der er en af hjørnestenene i vores forretning. Samtidig er der god fornuft i at passe godt på sine ting, så de holder længe og dermed kan være til glæde og gavn i rigtig mange år.

Efter en god times tid med råd og vejledning indendøre gik vi i bådhuset, hvor vores vedligeholds-team stod klar til at fortælle mere om produkter og metoder i praksis.

Aftenens koncept vakte så stor interesse, at vi forventer at gentage succesen sammen med Middelfart Sparekasse til foråret.

Vi takker Middelfart Sparekasse og alle gæster for en dejlig aften!

> Du kan læse mere om Middelfart Sparekasses produkt “MS Bådfinans” her

but-nl
but-nl

MATCHRACE-EVENT FOLDER

 

Båd-samarbejds-partnere

  • dong
  • sparekassen midtjylland
  • aa rsleff
  • hindsgavlslot
  • jyskebank
  • p christensen
  • dalsgaard logo white w240px