Win-win

. Posted in Indhold

For al matchracesejlads spiller gode samarbejdspartnere en helt afgørende rolle - uden dem ingen sejlads. Det ved vi i Match Racing Denmark, hvorfor centret gennem en årrække har arbejdet på at målrette samarbejdsaftaler der skaber win-win situationer for alle.

Match Racing Denmark tilbyder skræddersyede samarbejdsaftaler, der sikrer at specifikke behov imødekommes. I alle forhold er Match Racing Denmark opmærksom på samarbejdspartneres forventninger om genydelser - herunder teambulding af virksomheden med fokus på kommunikation og samarbejde, professionel markedsføring, vedvarende profilering og kontakt til potentielle kunder m.m..

Som konkret redskab tilbyder Match Racing Denmark annoncering direkte på bådskroget, mast, bom, og spiler. Hele året vejer vores partneres stander fra brohovedet og fra bådene når de er i havn.

Alle samarbejdspartnere er profileret hos sejlklubbernes mere end 3.000 medlemmer samt Match Racing Denmarks 7.000 årlige brugere.

Sejlsporten udvikles til stadighed, og i naturlig forlængelse heraf skabes der løbende nye samarbejdsmuligheder. Match Racing Denmark er åben for alle henvendelser om etablering heraf.