ISAF Nations Cup 2013 Grand Final

ISAF Nations Cup 2013 Grand Final løb af stablen den 6. til 10. august 2013 - og det var Match Racing Denmark, der stod for arrangementet. Sejladserne fandt sted i Fænøsund ud for Middelfart Marina.

www.nationscup2013.dk
#isafnationscup

Hvad er Nations Cup og Grand Final?

Hvert andet år afholder ISAF, den internationale sejlunion, Nations Cup i matchrace, som er en form for VM med deltagere fra hele verden. 16 herrehold og 16 damehold kvalificerer sig til en plads ved Grand Final ved at placere sig bedst ved kvalifikationssejladser over hele verden fra februar til juni op til afholdelsen. Konkurrencen kulminerer med Grand Final. Bemærk dog, at det er de vindende lande, der har en plads ved Nations Cup Grand Final, ligesom vi kender det fra OL.

Kvalifikationssejladserne til ISAF Nations Cup 2013 Grand Final fandt sted som følger:

1.-3. februar 2013: Barbados, Caribien
27.-31. marts 2013: Mar Del Plata, Argentina
3.-5. maj 2013: Lelystad, Holland
6.-9- juni 2013: Vladivostok, Rusland
Juni 2013: Viana do Castelo, Portugal

Det blev et hold australske herrer og et hold brasilianske damer, der løb af med guldmedaljerne, selvom de to danske hold i hhv. Open og Women's klarede sig fantastisk og begge vandt sølv. 

Det var en lang og sej – og meget spændende og lærerig – rejse, og der var mildest talt knald på fra start til slut! Både i dagene, ugerne og månederne op til, og i sandhed også under eventen. Præcis som vi havde forestillet os – og mere til! Det var en fantastisk event for alle implicerede – sportsfolk, officials, publikum, staff og samarbejdspartnere.

nc-tak 1
Danske Team Sehested (t.v.) mod australske Team Gilmour, der vandt guldmedaljen.

Her kommer eventen i lidt tal:

Generelt:

  • Al planlagt sejlads blev gennemført – 182 sejladser på 4 dage
  • Samarbejde med 75 virksomheder
  • Ca. 100 udenlandske sportsfolk
  • 25 udenlandske officials
  • Ca. 20.000 besøgende på havnen
  • 2 live speakere
  • Mere end 100 hjælpere
  • 4 OL-medaljetagere deltog i vores celebrity sejlads (opvisningssejladsen "Team Sehested vs. OL-kongerne")
  • 1 dansk kronprins var på besøg og deltog i matchrace og tog sig efterfølgende god tid til at tale med de samarbejdspartnere, som var mødt op.


Kommunikationsdækning i verdensklasse:

  • 19 ansatte event presse- og kamerafolk
  • Mere end 400 artikler og indslag i danske og internationale medier
  • Herunder 40 danske medier – fra TV2, DR og Børsen til BT og Se&Hør – samt 80 forskellige internationale webmedier (bl.a. 27 australske, 10 engelske og 6 brasilianske)
  • Hver af vores video news releases havde potentielt 600 millioner potentielle seere, heraf har mindst 24,4 millioner rent faktisk set dem! (svarende til "return of investment" på ca. EUR 488.000)
  • Vores video highlights fra hver af eventdagene er vist ca. 55.000 gange på YouTube (se dem via links nedenfor)
  • Vores live streaming havde et samlet antal seerminutter på 53.044 min.
  • Vores event-website havde lige knapt 40.000 sidevisninger

- og vi kunne blive ved....!

nc-tak 2
Nicolai Sehested og HKH Kronprins Frederik



Se de flotte tv-highlight-film på vores YouTube-kanal:

Preview
Dag 1 
Dag 2 (inkl. TEam Sehested vs. OL-kongerne)
Dag 3
Finaledag 

Se et udpluk af presseomtalen 

Se et udvalg af billeder fra eventen her


Faktaark om ISAF Nations Cup 2013 Grand Final (download pdf, 491 KB)